23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elementproducent halverer overskuddet

Spæncom går tilbage på omsætningen i det tredje overskudsgivende år på stribe

Spæncom halverer driftsresultatet til 21 mio. kr. i 2018-regnskabet, mens omsætningen falder fra 747 til 720 mio. kr.

Det fremgår af det netop offentliggjorte 2018-regnskab, som det ikke har været muligt for Licitationen - Byggeriets Dagblad at få uddybende kommentarer til.

Ifølge årsrapporten er både omsætning og indtjeningsniveau på niveau med det forventede. Ledelsen betegner derfor 2018-resultatet som tilfredsstillende.

Betonelementproducenten - der har produktionsenheder i Aalborg, Kolding og Vemmelev samt hovedkontor i Hedehusene - kommer ud af regnskabsåret med en overskudsgrad på 2,9 pct.

Spæncom har dermed lang vej op til samme rentabilitet som branchekollegaerne Ambercon, CRH Concrete, Confac og A/S Boligbeton, der alle har præsteret tocifrede overskudsgrader i det seneste regnskabsår.

Selv om omsætningen falder, øger Spæncom aktiviteten.

Egenproduktionen steg fra 510 til 556 mio. kr. i løbet af det seneste regnskabsår, hvor de eksterne leverancer til gengæld faldt fra 237 til 164 mio. kr. Dermed har Spæncom øget egenproduktionen med 43 pct. siden 2013, mens den i dag udgør 77 procent af den samlede omsætning mod 70 pct. for fem år siden.

Stigende lønudgifter
Især de administrative udgifter steg i løbet af det seneste regnskabsår fra 59 til 77 mio. kr. Og mens personaleudgifter til både produktion og distribution holdt sig i ro, voksede de administrative omkostninger fra 14 til 24 mio. kr., mens udgifterne til løn steg med 10 mio. kr. til 246 mio. kr.

- Det forventes, at omsætningen stiger, og et positivt resultat (EBIT) er forventet, lyder det kortfattet i årsrapporten om forventningen til det indeværende regnskabsår.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|