23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Styring er også et fag

Som totalentreprenør er det nemmere at styre et byggeri, mener entreprenør

5E Byg med hovedsæde på Fyn udfører både total- og hovedentrepriser. Kan entreprenøren selv vælge, så er der en favorit.

- Vil helst lave totalentrepriser. Vi vil gerne stå for koordinering af de forskellige entrepriser, og være med til at afstemme de forhold som bygherren ønsker. Når det hele er i faste rammer, så gør det styringsprocessen nemmere for os, siger Per Jørgensen, der er adm. direktør og medejer af 5E Byg.

Totalentrepriser er også en fordel for bygherren, mener Per Jørgensen:

- De får en fast pris og tid for hele forløbet.

Ingen egenproduktion
Virksomheden har ingen egenproduktion, og det er et bevidst valg.

- Vi tror meget på specialisering i fag, hvor man primært gør det man er god til. Og vi er gode til at styre projekter. Jeg kan ikke forestille mig, at vi skal lave andet end at være styringsentreprenører,

Han fortæller, at den fynske virksomhed har opgaver i det meste af landet.

- Det er derfor næsten helt umuligt at trække egne håndværkere med rundt. Det er for tungt og besværligt. Og som markedet har været de sidste mange år, så har vi kunne købe fagentrepriser billigere ude i byen.

Mere specialisering
Per Jørgensen oplever, at flere underentreprenører specialiserer sig i bestemte fag.

- Når vi for eksempel køber montage, så er det ofte hos virksomheder, der har specialiseret sig i montage. Når man har egenproduktion, er det ofte det samme sjak som laver det hele.

Flere af de store entreprenører, der udfører totalentrepriser, har en stor egenproduktion. Og det kan i visse tilfælde være en fordel, medgiver Per Jørgensen.

- Når opgaverne bliver meget store, så kan det være en fordel med egenproduktion. Eller hvis man bygger meget det samme sted geografisk.

5E Byg nærmer sig en omsætning på en milliard, men beskæftiger alligevel blot 50 medarbejdere.

- Vi er meget fleksible og ikke tynget af, at man skal have en masse opgaver ind til håndværkerne. Det kan godt blive for tungt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157