23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LICITATIONEN MENER: Uretfærdig retning for erhvervslivet

Det såkaldte forståelses- og aftalepapir "Retfærdig retning for Danmark", som danner basis for den nye socialdemokratiske regering, rummer mange store ambitioner for klimaet; tiltag der skal øge arbejdsbuddet med en bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft og en ny national strategi for bæredygtigt byggeri.

Alt sammen ganske fornuftigt set med bygge- og anlægsbriller. Den grønne retning, som den kommende regering under Mette Frederiksens (S) ledelse vil følge, fører forhåbentlig til endnu flere energirenoveringer, når man tager den eksisterende bygningsmasse i betragtning. Og med den hungren efter faglært arbejdskraft, som bygge- og anlægsbranchen har i disse år, er det helt fornuftigt, at det bliver nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Når der alligevel er grund til at hælde malurt i bægeret, er det af en simpel årsag: de fire aftalepartier har ikke givet nogen indikation på, hvor finansieringen til alle planerne skal komme fra. Det skal eftersigende forhandles fra gang til gang i diverse finanslove og politiske udspil med fare for, at det falder til jorden.

Det er ikke en holdbar vej og skaber alt for meget usikkerhed. Når man så samtidig i det 18 sider lange aftalepapir kan læse, at arveafgiften ved generationsskifter skal øges til 15 pct. er der snarere tale om en uretfærdig retning for erhvervslivet.

S-regeringen skylder erhvervslivet at finde en farbar finansieringsvej, der ikke rammer virksomhederne på pengepungen.

Lederen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|