Totalentrepriser betyder færre fejl i byggeriet

Trods en nedgang i 2019, så er totalentrepriser stadig helt klar den foretrukne entrepriseform på det professionelle projektmarked.

Den udvikling trækker byggeriet mod færre fejl og arbejdsulykker samt mere tilfredse kunder, mener Byggeriets Evaluerings Center (BEC).

I en prognose fra Byggefakta fremgår det, at 53 procent af det professionelle projektmarked i 2019 er totalentrepriser.

Det er en nedgang i forhold til året før, hvor den entrepriseform udgjorde 60 procent af markedet. Alligevel er totalentrepriser den langt mest udbredte, og niveauet ligger væsentligt over tidligere år.

Byggefakta konkluderer da også, at de seneste fem års kraftige fremgang for totalentrepriser kommer til at fortsætte.

- Udviklingen fra 2018 til 2019 skyldes hovedsageligt, at de helt store mega-projekter, der ofte udbydes som totalentrepriser, udgør en mindre andel i 2019. Der er således ikke tegn på, at den generelle tendens er ved at vende, mener adm. direktør Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta.

Godt for byggeriet
Tendensen mod flere totalentrepriser er på flere måder godt for byggeriet.

BEC har i februar analyseret på 824 entrepriser med en samlet entreprisesum på 28,5 mia. kr. udført fra 2016 og frem. Konklusionen er klar.

- Totalentrepriser klarer sig bedst målt på antallet af fejl ved afleveringer og arbejdsulykker. Derudover er også de mest loyale. Hvis andelen af totalentrepriser stiger, så falder antallet af fejl. Det er positivt, siger Peter Hesdorf, adm. direktør hos BEC.

BECs undersøgelse sammenligner fordele og ulemper fire entrepriseformer: Total-, hoved-, stor og fagentrepriser.

Glidende udvikling
Ifølge Byggefakta sker væksten for totalentrepriser inden for mange områder.

- Inden for det private byggeri har der været en glidende udvikling mod at inddrage entreprenøren tidligere i planlægningsforløbet for at sikre bygbarhed og færre uoverensstemmelser. Vi ser både at entreprenørfirmaer som Casa er mere aktive som projektudviklere, men også at projektudviklere som AG Gruppen selv vælger at tage styringen i udførelsesfasen, udtaler Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta.

Offentlige med
Byggefakta har også registreret, at de offentlige og almene boligselskaber er kommet med på vognen de seneste år.

I 2017 indgik eksempelvis Københavns Kommunes strategiske partnerskab med to totalentreprisekonktrakter til en samlet værdi på mere end fem mia. kr. Og tidligere i år indgik to af landets største almene boligselskaber, KAB og fsb, lignende partnerskaber. Derudover har entrepriseformen vundet indpas hos regionerne. Hvor hospitalsbyggerier tidligere blev udbudt som storentrepriser, bliver flere af de helt store projekter nu udført som totalentrepriser.

Mange budgetoverskridelser
Direktør Henrik L. Bang fra Bygherreforeningen vurderer, at der er flere årsager til totalentrepriseformens øgede udbredelse.

- Det er særligt et ønske om større budgetsikkerhed, som trækker bygherrer i denne retning. Det skyldes, at der er mange bygherrer, som har brændt sig på andre entrepriseformer i form af ekstraregninger og budgetter der skrider, siger han og fortsætter:

- Det kan også være et problem, hvis rådgiveren ikke har føling nok med priserne i markedet. Så kan det vise sig, at tilbuddene bliver højere end budgetteret. Så har man igen et problem, hvor bygherren skal projektere om eller finde flere penge. Det undgår du med en totalentreprise, hvor man køber både design og udførelse samlet.

Ifølge tal fra Byggefakta er hverken hoved- eller fagentrepriserne er i fare for at uddø.

- De har gennem de senere år holdt et stabilt niveau. De fylder meget i markedet for renoveringer samt små og mellemstore projekter. Alt andet lige må der dog forventes en mindre nedgang, da de strategiske partnerskaber tager en del af netop den type projekter, mener Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta

Henrik L. Bang fra Bygherreforeningen mener også, at totalentrepriseformen har nogle svagheder.

- Der er nogle valgfriheder for totalentreprenøren, og der kan bygherren nogle gange blive ubehageligt overrasket over, hvilke løsninger der er blevet valgt. Men de seneste år er der kommet en mulighed for udbud i forhandling, hvor også de offentlige bygherrer som led i udbudsprocessen kan tale med de bydende totalentreprenører om, hvilke valg der træffes, siger han.