23948sdkhjf

111 boliger: JCN Bolig bygger i Roskilde

Lige ved rockmuseet Ragnarock er JCN Bolig gået i gang på et nyt byggefelt, Frekvensen. Her skal byggevirksomheden opføre 111 lejeboliger fordelt på 9.420 kvm i fire plan samt fælleshuset Agora på 150 kvm og butikslejemål på 430 kvm. 

Byggeriet opføres for bygherren Svanen, som også har udviklet projektet. Arkitekter er Ginneruparkitekter. 

Frekvensen-projektet har været længe undervejs. 

"Frekvensen" ses i facaden

Projektets grundidé, som navnet Frekvensen antyder, afspejler sig i facaderne gennem materialeopdeling, “rytmer” og overgange. I materialevalg, farveholdning, detaljering og overgange skabes yderligere referencer til udvalgte musikinstrumenter i mere eller mindre konkret forstand.

Facaderne fremstår varme og imødekommende og er samtidig markante i deres udtryk. I et mindre omfang indgår en gylden facadebeklædning, der repræsenterer ”blæserne” og samtidig er en pendant til rockmuseet Ragnarock, der ligger tæt ved.

Det blev startet i november måned 2017, men da man ikke havde en lokalplan på plads, trak projektets start ud. Undervejs har JCN Bolig bidraget i udviklingen, rådgivet og fundet løsninger, så man kunne tilpasse sig de krav og udfordringer, der ikke var belyst.  

Plads til alle slags beboere
Den samlede planløsning er optimeret med 5 - 6 lejlighedstyper fra cirka 64 - 110 kvm. De forskellige boligtyper placeres over hinanden og der opnås et ensartet fodaftryk op igennem bebyggelsen. Konstruktionerne optimeres i mål og spænd for herved at minimere ressourcespild.

Lejlighederne indrettes så de er lyse og luftige med nem adgang til fællesarealer og kvarteret omkring. Forskellige boligtyper og -størrelser tiltaler forskellige målgrupper. I projektet arbejdes derfor med en variation af boligtyper i de enkelte opgange for herved at opnå en diversitet i beboersammensætningen.

De øvrige fællesfunktioner samles i ét 150 kvm stort fælleshus, kaldet Agora, der placeres som en selvstændig bebyggelse i hjertet af det store gårdrum. Et centralt omdrejningspunkt der via sin funktion som mødested er med til at binde de to karrébebyggelser sammen.

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.172