Tre gange har Billund indtaget pladsen øverst på podiet i Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed.
Førstepladserne gennem tiden2019: Billund
2018: Frederikssund 2017: Billund 2016: Vejen 2015: Holstebro 2014: Billund 2013: Herning 2012: Holstebro |
Første gang var i 2014, anden gang i 2017 og nu tredje gang i 2019. Kommunen har i alle de otte år, Dansk Byggeri har udarbejdet analysen, ligget i top 10.
Om kommunens tilbagevenden til førstepladsen, siger borgmester Ib Kristensen (V):
- Det glæder os utrolig meget. Vi har gennem mange år haft den helt klare satsning, at vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Jo mere erhvervsvenlig vi er, des flere virksomheder kan vi tiltrække og dermed være med til at skabe højere bosætning.
Han forklarer, at kommunen bruger analysen som et værktøj til at forbedre sig yderligere.
- Vi går ind og analyserer de steder, hvor vi ligger mindre godt for at se, hvad vi kan gøre bedre, forklarer han og understreger, at ambitionen "helt klart" er at fastholde en plads i toppen.
Roser fra Dansk Byggeri
Hos Dansk Byggeri roser man kommunen: