23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeriets kvinder sidder på kontoret

Viljen til at ansætte kvindelige håndværkere stiger mere end udbuddet af samme

Stadig flere bygge- og anlægsvirksomheder overvejer at ansætte en kvindelig håndværker. En rundspørge fra Dansk Byggeri viser, at andelen er steget fra en tredjedel til 47 procent på et år.

- Jeg glæder mig selvfølgelig over, at flere virksomheder overvejer at ansætte en kvindelig håndværker. Men jeg så gerne, at der var endnu flere. Vi arbejder nemlig med, at det skal blive mere naturligt, at bygge- og anlægsbranchen også er for kvinder, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Hun kan konstatere, at udvalget af kvindelige håndværkere fortsat ikke er stort. For selv om andelen af kvinder i byggebranchen har ligget stabilt på omkring 9 procent de sidste 20 år, er kun en fjerdedel beskæftiget med håndværksarbejde på landets byggepladser.

Flere kvinder i toppen
Fødekæden må samtidig betegnes som spinkel, da kun 12,4 procent af pigerne i år har søgt en erhvervsuddannelse mod 27,3 procent af drengene. Og kun 1,4 procent af de piger, der har valgt en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, har søgt ind på et grundforløb, der omhandler byggeri.

Til gengæld viser de nyeste tilgængelige tal fra Undervisningsministeriet, at 27 procent flere kvinder har fået en praktikpladsaftale i byggeriet i de første otte måneder af 2018 sammenlignet med samme periode sidste år.

Og i toppen af branchen sker der også små forandringer: En opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at cirka 650 kvinder er en del af ledelsen i byggeriet. Det er en fremgang på 16 procent i løbet af otte år, hvor antallet af mandlige ledere er faldet med syv procent.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.16|instance-web01