23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Rødovre, Hillerød, Lynge, Holbæk, Vejle og Biersted

REGION HOVEDSTADEN

RØDOVRE

Signalreguleret kryds
Rødovre Kommune har i budget 2019 afsat et rådighedsbeløb på 3,75 mio. kr. til projektering og etablering af et signalreguleret kryds, der erstatter en rundkørsel, i krydset Korsdalsvej - Rødovre Parkvej.

Der foreligger nu et detailprojekt, som indstilles til godkendelse i Rødovre Kommunalbestyrelse i dag. Kommunalbestyrelsen skal samtidig tage stilling til frigivelse af 3,25 mio. kr. til anlægsarbejdet.

Der anlægges en højresvingsbane mod øst på Korsdalsvej, og på Rødovre Parkvej en venstresvingsbane mod syd med egne signalfaser. Anlægsarbejdet forventes gennemført i perioden august - december 2019.

HILLERØD

Cykelstier
Hillerød Byråd har besluttet, at der skal etableres delte stier langs Holmegårdsvej fra Tikanten til Gl. Holmegårdsvej, og at cykelbanen i den vestlige side nord for Gl. Holmegårdsvej ombygges til delt sti. Der er udarbejdet et projektforslag for etablering af stierne, og det indstilles nu til byrådets godkendelse. Anlægsarbejdet sættes ifølge planerne i gang til august. 

LYNGE

Trafiksikring
I forbindelse med udstykningen af et grønt område for enden af Baunesvinget i Lynge besluttede Allerød Byråd, at det nye boligområde skulle vejbetjenes fra Mejeribakken. Det blev også besluttet, at der skulle udarbejdes forslag til at forbedre sikkerheden i krydset Mejeribakken/Kollerødvej.

På baggrund af byrådets beslutning har Rambøll A/S udarbejdet forslag til skitseprojekt for forbedring af trafiksikkerhed ved udkørsel fra Mejeribakken til Kollerødvej. Projektet foreslår, at trafiksikkerheden forbedres ved at etablere svingbaner og helleanlæg.

Det vurderes, at der er samme trafikale udfordringer ved Lynge Bygade, hvorfor dette kryds også kan indgå i projektet.

Allerød byråd skal på sit møde på torsdag beslutte, om der skal etableres svingbaner og helleanlæg kun i krydset ved Mejeribakken, eller både her og i krydset ved Lynge Bygade. Desuden skal der tages stilling til, om der skal etableres et krydsningspunkt for buspassagerer på Hillerødvej.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK

Udskiftning af bro
Holbæk Kommunalbestyrelse har besluttet at meddele Banedanmark, at kommunens medfinansiering af udskiftning af Dommerstibroen maksimalt kan udgøre de allerede afsatte 16 mio. kr.

Banedanmark har tilbudt at bidrage med 9 mio. kr.

Den forventede anlægsudgift er imidlertid estimeret til 36,4 mio. kr., idet Banedanmarks interne retningslinjer for anlægsbudgetter kræver, at der bliver regnet med en post til uforudsete udgifter på 50 pct. i tillæg til det egentlige anlægsbudget.

Hvis der ikke kan findes en løsning med Banedanmark inden for budgettet på 25 mio. kr., vil konsekvensen blive, at der ikke bliver indgået en aftale med Banedanmark om samfinansiering af en ny Dommerstibro.

Da den nuværende bro skal fjernes i forbindelse med elektrificeringen, vil en manglende aftale om en ny bro betyde, at Dommerstibroen bliver nedlagt, hedder det i referatet fra komunalbestyrelsesmødet forleden.

HOLBÆK

Havneudvikling
Holbæk Kommunalbestyrelse har frigivet 3,5 mio. kr. til havneudvikling. Mere præcist er pengene frigivet til igangsætning af arbejdet med renovering af havnespuns ved Krags Brygge, herunder udbud af teknisk rårgivning, forundersøgelser, projektering og udbud af entreprenørarbejder.

Samtidig har kommunalbestyrelse sagt god for, at der igangsættes skitsering af en omdannelse af havnehallerne, der huser aktiviteter for Kystlivscenter og Nationalmuseet i henhold til et tilbud fremsendt af f Utmark-arkitektur og Schønherr landskabsarkitekter.

Der er ligeledes blevet frigivet 400.000 kr. til gennemførelse af myndighedsproces for nedlukning af havnedeponi på Ny Hage, samt gennemførelse af udbud i omvendt licitation for realisering af havnepark og frigivet 1,5 mio. kr. til Filmtorvet, herunder etablering af tryghedsskabende belysning og byinventar.

REGION SYDDANMARK

VEJLE

Vej og solcellepark
Teknisk Udvalg i Vejle Kommune besluttede forleden at anbefale forslag til lokalplan nr. 1265 Erhvervsområde ved Grundet Ringvej, Vejle og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg til byrådets godkendelse med henblik på offentliggørelse.

Det er en privat bygherre, der har anmodet om en ny lokalplan for området ved Dandy Business Park på Lysholt, som giver mulighed for etablering af en ny adgangsvej og en solcellepark.

REGION NORDJYLLAND

BIERSTED

Byggemodning
Jammerbugt Kommune og en privat lodsejer står bag en fælles byggemodning af flere grunde ved Biersted. Parterne har lavet en samlet udstykningsplan med 16-17 byggegrunde til parcelhusgrunde. Parcelhusgrundene forventes at blive mellem cirka 900 kvm og cirka 1.300 kvm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|