23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Frøstrup, Thisted, Øster Jølby, Brønderslev, Næstved og på Frederiksberg

REGION NORDJYLLAND

FRØSTRUP

Byggemodning
Thisted Kommunalbestyrelse besluttede i oktober 2018 at udbyde et kommunalt areal på Søndergade i Frøstrup for at gøre byggemodning og udstykning af nye boliggrunde i Frøstrup muligt. Arealet er nu solgt og grundejer har kontaktet kommunen med ønsket om lokalplanlægning af området forud for byggemodning. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har besluttet at imødekomme ønsket.

THISTED

Rekreative områder
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune har vedtaget Lokalplan nr. 17-003 Vilsund Havn - Cold Hawaii Inland og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Cold Hawaii Inland er en samlet vision om at udvikle Thisted Kommune som et nationalt center for vand- og friluftsaktiviteter. Vilsund Havn er første nedslagspunkt for Cold Hawaii Inland, og planerne muliggør rekreativ anvendelse af havnen samt erhverv.

ØSTER JØLBY

Trafiksikring
Udvalget for Teknik og Miljø i Morsø Kommune har godkendt et trafiksikkerhedsprojektet, der skal gennemføres ved Ø. Jølby Skole og Børnehus, og et vejprojekt, der skal gennemføres ved institutionerne på Ole Rømersvej.

Trafiksikkerhedsprojektet ved Ø. Jølby Skole og Børnehus indeholder etablering af flere parkeringspladser herunder af- og påsætningspladser og samling af busholdepladser i den sydlige side af parkeringspladsen. Derudover forbedres belysningen på parkeringspladsen.

Vejprojektet ved institutionerne på Ole Rømersvej indeholder omlægning og fornyelse af vej- og stiforløb uden om Det Ny Limfjordsteater samt tilpasning til indgangspartier og porte. Rundkørslen sløjfes og trafikken ensrettes bag om parkeringspladsen. Adskillelse af gående og cyklister indtænkes i projektet, og der ses på muligheden for at sænke hastigheden for knallerter på stien mellem institutionerne og Dueholmskolen.

Der er i budget 2019 afsat 200.000,- kr. til projektet ved Ø. Jølby Skole og Børnehus og 2 mio. kr. til tilpasning af vej og stiforløb i forlængelse af etableringen af Det Ny Limfjordsteater.

BRØNDERSLEV

Solcelleanlæg
Dansk Vindenergi ApS har på vegne af Birkelse Gods og Godsejer Jørgen Skeel søgt Brønderslev Kommune om at få lokalplanlagt for etablering af et cirka 145 hektar stort solcelleanlæg på en del af ejendommen Tagmarksvej 60, Brønderslev umiddelbart nordvest for Store Vildmose. Anlægget vil få en kapacitet på cirka 100 MW og forventes at kunne dække cirka 27.000 husstandes årlige el-forbrug.

Forud for udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg skal der gennemføres en fordebat, og der er nu udarbejdet debatmateriale, som sendes i fem ugers høring, når økonomiudvalget har givet grønt lys.

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED

Solenergianlæg
Saltø Gods ønsker at opstille et solenergianlæg på cirka 100 hektar, og hvis det skal kunne lade sig gøre, skal der uarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg. Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune principgodkendte forleden, at der udarbejdes forslag til nyt plangrundlag.

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget skal kommunen indkalde idéer og forslag fra omboende og offentligheden.

NÆSTVED

Fornyelse af torv
Næstved Byråd frigav i februar 3 mio. kr. til realisering af projektet "Liv på Axeltorv", så administrationen i første halvår af 2019 kunne igangsætte udarbejdelse af projektet og efterfølgende realisere det i andet halvår.

Projektet skal forbedre de eksisterende forhold på torvet især i forhold til oplevelser og ophold.

Tegnestuen Studio Dominique + Serena har udarbejdet et dispositionsforslag, som Plan- og Erhvervsudvalget godkendte på sit seneste møde. Tegnestuen skal nu arbejde videre med udvikling og detaljering af projektet og efterfølgende projektering.

Projektet vil blive endeligt forelagt Plan- og Erhvervsudvalget til beslutning 19. august 2019, hvorefter der indhentes tilbud på produktion og anlæg, så anlægsfasen kan igangsættes i starten af september.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG

Nedrivning
Frederiksberg Kommune har modtaget en ansøgning fra Novozymes om tilladelse til nedrivning af tre sammenbyggede kontor- og produktionsbygninger i Hillerødgade 33-35, og forleden vedtog By- og Miljøudvalget at give tilladelse til nedrivningen.

Et flertal i udvalget vedtog, at der meddeles tilladelse i tre år til etablering af midlertidig bilparkeringsplads på matriklerne.

Novozymes agter at bygge nye bygninger på grunden, men processen er stadig i idéfasen, og man har endnu ikke besluttet, hvad man vil bygge på grunden. Efter nedrivning er det planen, at grunden midlertidigt kan fungere som bilparkeringsplads, indtil man har udarbejdet et projekt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|