23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Loyale kunder sikrer midtjysk entreprenør en stor ordrebog

Den familieejede entreprenør NRE Denmark ser yderligere fremgang målt på omsætning og indtjening de kommende år

NRE Denmark arbejder primært for faste kunder som pensionskasser, fonde og familie-offices.

Det er den primære årsag til, at entreprenørvirksomhedens adm. direktør, Jacob Eiskjær Olesen, fra kontoret i Ikast har udsigt til øget vækst og indtjening de kommende år.

- Vi kigger ind i et marked, der måske bliver udfordret af markedsmæssige ændringer. Men hos NRE bygger vi for vores faste og loyale samarbejdspartnere, så vi kender de projekter, vi skal arbejde med de kommende år. Vi er privilegerede ved, at vi har en stærk pipeline med fremtidige projekter, og vi forventer således ikke at blive væsentligt påvirket af en eventuel nedgang. Vi kommer til at lave et regnskab i 2019, som svarer til det vi ser i år, eller en smule bedre, siger han.

De faste kunder tæller eksempelvis store investorer som AP Pension, Kirkbi Kapital og NREP.

Kunder vender tilbage
NRE Denmark er totalentreprenør, der vil være med til at udvikle projekterne og tager også gerne en medrisiko med selskabets langvarige samarbejdsrelationer.

Årets resultat før skat endte på 19,6 mio. kr. i 2018 mod et lille plus på 0,5 mio. kr. i 2017. I samme periode faldt omsætningen fra 548,4 mio. kr. i 2017 til 505,8 mio. kr. i 2018.

Overskuddet er altså øget markant selvom omsætningen går tilbage.

- Det handler ikke kun om at bygge volumen. Vores succes måles på, hvorvidt kunderne kommer tilbage. Det er noget, vi er meget ydmyge omkring, da det er den bedste anerkendelse, vi som hold kan få. Vi skal leve af tilbage trofaste kunder samt gode samarbejdsrelationer til underentreprenører, siger Jakob Eiskjær Olesen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|