23948sdkhjf

Aalborg-rådgivere fik et rekordår i 2018

Frandsen og Søndergaard er godt på vej til at opfylde sin vækststrategi om at fordoble både omsætning og medarbejderstab på to år

 - Selvom vi i år fylder 60 år, er vi i vores livs bedste form. Det har været en spændende rejse, og vi er meget tilfredse med årsregnskabet for 2018.

Sådan lyder det fra adm. direktør Peter Gasberg fra Aalborg-virksomheden Frandsen og Søndergaard Rådgivende Ingeniørfirma K/S, på baggrund af årsrapporten.

Den fortæller, at 2018 blev det hidtil bedste år for virksomheden, der sidste år realiserede en omsætning på 24,5 mio. kr., mens antallet af medarbejdere nærmer sig 30.

Ambitiøs vækststrategi
I efteråret 2017 meldte Frandsen & Søndergaard en ambitiøs vækststrategi ud, der frem mod 2020 skulle fordoble både omsætning og medarbejderstab.

- På det tidspunkt havde vi en omsætning på 15,7 mio. kr. og en medarbejderstab på 17, siger Peter Gasberg.

I dag - halvandet år efter - nærmer rådgiverne sig den ambitiøse målsætning.

- I 2017 gennemførte vi et stort strategiudviklingsprojekt, der var med til at afdække, at Frandsen & Søndergaard rummede et stort, uforløst potentiale. Det er vi godt i gang med at indfri, og vi er glade for, hvor godt det er taget imod af kunderne, siger Mikael Vest, der indtrådte som professionel bestyrelsesformand for selskabet samme år.

Nu knap 30 medarbejdere
Halvdelen af den igangværende strategiperiode er nu gået, og 2018 blev det bedste år nogensinde i virksomhedens 60-årige historie.

Med omsætningen på de 24,5 mio. kr. svarer det til en vækst på 56 pct. sammenlignet med 2016. I samme periode er medarbejderstaben vokset med 59 pct. og tæller nu knap 30 medarbejdere.

Årets resultat blev i 2018 på 8,4 millioner kroner mod 4,3 millioner kroner i 2016. Da Frandsen & Søndergaard er et kommanditselskab, kan resultatet dog ikke sammenlignes med for eksempel anparts- og aktieselskaber, da løn til ejerkredsen samt virksomhedsskat ikke er afholdt, når resultatet opgøres.

Ejerkredsen består udover Peter Gasberg også af Kristoffer Jørgensen og Marinus Møller, alle ingeniører. Det samme er de fleste af virksomhedens medarbejdere, og netop manglen på ingeniører har været en udfordring de seneste år:

- Vores vækst har været betinget af en indsats med at være en attraktiv arbejdsplads, så vi kunne tiltrække ingeniører. Det er heldigvis lykkes langt hen ad vejen, men det har ikke været let, og vi har da også i lange perioder haft ubesatte stillinger og har det fortsat, siger Peter Gasberg.

Han og de øvrige partnere oplever generelt en byggesektor med et højt aktivitetsniveau - foreløbig uden tegn på afmatning. I 2019 vil virksomheden dog også have fokus på at konsolidere sig og at sikre, at interne processer og kompetenceudvikling er i centrum.

- Vi har en langsigtet strategi, og vi vil også være her om 15 år, når vi fylder 75, siger Peter Gasberg, som tilføjer, at det bliver mere og mere komplekst at bygge, og samtidig skal virksomheden være foran den digitale udvikling samt de mange nye værktøjer, der udvikles til byggesektoren.

For eksempel er krav til energi, klima og bæredygtighed eksploderet de seneste år.

- Det gælder blandt andet områder som bæredygtighedscertificeringer og cirkulær økonomi. På det område er det vores strategi at være en markant spiller, siger han.

Frandsen & Søndergaard
Mio. kroner 2017/18 2016/17
Bruttoresultat 20,0 17,6
Resultat af primær drift 8,3 8,3
Årets resultat 8,4 8,3
Egenkapital 3,7 2,3
Antal ansatte 23 18
Regnskabet er afsluttet d. 31. december 2018
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313