23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Byggeriet klar til dialog i øjenhøjde på Bornholm

Der er 100.000 gode grunde til, at Folkemødet på Bornholm skal tages alvorligt. Så mange mennesker vil nemlig i de kommende fire dage tage del i mødet, som har til formål at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.

Byggeriet er da også stærkt repræsenteret blandt de mere end 1.100 organisationer, foreninger, virksomheder og partier som deltager i mødet på Solskinsøen. Det er der flere gode grunde til. For det første handler det om synlighed. Ved at være synlig har man også mulighed for at blive hørt og være med til at sætte dagsordenen.

Dernæst handler det om debat og dialog om meninger og holdninger. Ved at åbne ørene for omverdenen får man nemlig også fingeren på pulsen.

Det uformelle møde mellem erhvervslivet, interesseorganisationer, borgere og politikere er samtidig et vigtigt alternativ til traditionelle kommunikationsplatforme, hvor virkeligheden vinkles med det filter, som blandt andet journalister og redaktører vælger at bruge.

På Folkemødet foregå dialogen i øjenhøjde. Og alle kan komme til orde. Demokratiet er jo netop for alle, der ønsker at være med.

Og man skal ikke rynke på næsen af, at det hele skylles ned med fadbamser og kold rosé. For hygge og et glimt i øjet er også en vigtig del af dialogen, når mennesker mødes ude i den virkelige verden.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11