Sweco
Helle Lindner Mikkelsen er ansat som tilbudskoordinator i Sweco Syd, som dækker Odense og Kolding. Helle har flere års erfaring med tilbudskoordinering og facilitering af tilbudsprocesser fra Rambøll og senest Jakon A/S. Her i maj færdiggør Helle sin Master i Projekt- og Forandringsledelse.
Lea Taggaard er ansat som produktchef i afdelingen for GIS&IT i København. Lea kommer fra en stilling som salgschef hos Geokon, hvor hun har været i 19 år. Hun har således stor erfaring med bl.a. IT udvikling indenfor miljøområdet. Lea er uddannet geolog.
Tine Rimborg er ansat som support koordinator i afdelingen for GIS&IT i København. Tine har siden 2010 arbejdet med RenoWeb hos Vestforbrænding, hvor hun har været med til at oprette en kundeservicefunktion til administration af erhvervsaffaldsgebyrer via RenoWeb for 14 kommuner.
Marianne Grønbech er ansat som CAD-operatør i afdelingen for Facilities Management i København. Marianne er uddannet teknisk assistent på maskinlinjen og har bl.a. været ansat hos Dansk Ingeniør System, der blev en del af Carl Bro, hvor hun arbejdede for Carlsberg. Senest kommer Marianne fra Niras, hvor hun arbejdede med VVS-, ventilation-, el- og CTS-tegninger.
Carl Ras Holding
Henrik Juul Hansen er indtrådt som formand for bestyrelsen i stedet for Karen-Margrete Sig Lystlund Rasmussen. Samtidig er Tage Hjortkjær indtrådt i bestyrelsen hos Carl Ras Holding A/S (kilde: CVR).
Nyt om navne
I dag nyheder fra Sweco og Carl Ras Holding