23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Udenlandske markeder udfordrer HusCompagniet

Landets største husbygger holdt momentum i Danmark, mens de udenlandske markeder gav problemer

En ekspansionslysten tysk landechef og en restriktiv svensk lånelovgivning gav begge problemer for Huscompagniet i 2018.

Huscompagniets årsrapport for 2018 viser, at landets største husbygger sidste år brugte 40,9 mio. kroner på "omkostninger påløbet på grund af forpligtelser indgået af den tyske ledelse uden delegeret myndighed".

Det rene nonsens
Ifølge Huscompagniets tidligere CEO Steffen Baungaard, der i dag er næstformand for bestyrelsen, dækker formuleringen over, at koncernens daværende landechef i Tyskland, Guido Attabra, ekspanderede forretningen med fire kontorer, ansatte, lejemål og kontrakter uden at have styr på værdikæden.

Konsekvensen var, at HusCompagniet ikke kunne levere de solgte huse i den kvalitet, virksomheden ønsker. Men det er det rene nonsens, siger Guido Attabra til dagbladet Børsen:

- Hvert eneste lille træk i forbindelse med ekspansionen i Tyskland var betinget af bestyrelsens godkendelse og af Steffen Baungaard.

Tysk millionmarked
Uanset forhistorien har det altså kostet HusCompagniet dyrt at rydde op i Tyskland, hvor man nu nøjes med de tre hovedkontorer i henholdsvis Flensburg, Hamborg og Neumünster. Det giver HusCompagniet en potentiel kundebase på op mod 5,3 mio. indbyggere i den såkaldte Metropolregion Hamburg.

- Du er stærkest de steder, hvor du har en værdikæde, der gør, at du kan levere de ting, du sælger. Derfor har vi valgt at fokusere indsatsen på de tre store kontorer, vi i forvejen har i Tyskland, siger Karsten Rydder Pedersen, der tiltrådte som Group CEO i april.

I Sverige faldt hussalget generelt som følge af den lovgivning, der trådte i kraft med indgangen til 2018. Formålet med stramningen var at standse den stigende gældsætning ved blandt andet at indføre krav om afdrag, hvis gælden overstiger 50 procent af boligens værdi.

- Men her er aktiviteten ved at vende tilbage, og vi kan se, at salget er ved at få fart igen, siger Karsten Rydder Pedersen om det svenske marked, hvor HusCompagniet er til stede på mere end 20 lokationer gennem VårgårdaHus, der nu betegnet som fuldt implementeret i koncernen efter opkøbet i 2017.

Større og dyrere huse
Mere stabilt forløb året for HusCompagniet i Danmark, hvor man nåede et salg af cirka 1.400 huse i løbet af 2018. Det svarer til 82 procent af det samlede salg på 1.700 huse, som er et fald fra de godt 1.800 solgte huse i 2017.

Når HusCompagniet alligevel har øget omsætningen, skyldes det en kombination af stigende priser og større huse, fortæller Karsten Rydder Pedersen, som er fuld af fortrøstning på HusCompagniets vegne.

- Den underliggende drift er god og sund. Det fortsætter ind i 2019, hvor vi er kommet godt fra start, konkluderer han over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03