23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LICITATIONEN MENER: Klimatilpasning er ikke så tosset endda. Byggeriet viser vejen

Begrebet klimatosse har sneget sig ind i det danske sprog med en lidt nedladende og negativ klang. Det er ærgerligt. For det handler jo i virkeligheden ikke om tosser, men om mennesker, som gerne vil gøre en indsats i forhold til de globale klimaændringer.

Bygge- og anlægsbranchen har med stor entusiasme og faglig dygtighed kastet sig over de mange udfordringer, som klimaændringerne giver samfundet. Godt hjulpet af dygtige og visionære politikere fra både rød og blå blok.

Bygge- og anlægsbranchen er så meget fremme i skoene, at mange virksomheder i dag kan tilbyde klimatilpasningsløsninger som ikke alene har skabt nye forretningsområder for virksomhederne, men som også kommer samfundet til gavn.

Det er en formidabel innovationskraft der ligger bag de teknologiske landvindinger på klimatilpasningsområdet. Og man skal - alt andet lige - være godt tosset, hvis man som virksomhed ikke drejer en del af forretningskonceptet i dén retning.

Behovet for effektive klimatilpasningsløsninger er stærkt stigende. Ikke alene i Danmark, men også i langt de fleste andre lande i verden.

Det vigtigste er, at der fokuseres på klimatilpasningsløsninger som både begrænser klimaændringerne i fremtiden og de følgevirkninger som ændringerne giver her og nu.

Lederen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.172