23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danske arkitekter vinder byprojekt nord for polarcirklen

Schmidt Hammer Lassen Architects har kastet sig over norske Bodø. De danske arkitekter skal tegne et nyt udviklingsområde vest for byen

Nord for polarcirklen ligger byen Bodø, en gammel fiskerby, som i dag er en af de hurtigst voksende byer i Norge.

Vest for byens centrum finder vi et ældre industriområde langs havnefronten, og her skal den danske arkitektvirksomhed Schmidt Hammer Lassen Architects designe masterplanen for en ny bydel.

Navnet er Utviklingsområde Vest, og det vil efter planen give nyt liv til udviklingen af Bodø ved at binde grønne områder sammen med Norskehavet. Det er planen, at den nye bydel skal tiltrække tilflyttere og aktivitet til Bodø.

Utviklingsområde Vest bliver en cirka 34.000 kvm stor bydel, der med sin placering nord for den lokale lufthavn, bliver en naturlig forlængelse af den eksisterende bymidte og dens hovedfærdselsårer.

Nye territorier
Schmidt Hammer Lassens masterplandesign, der ifølge arkitekterne er fleksibel, vil tiltrække byliv til området, hvor grønne parker møder havnefronten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.234