23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fremtiden byder på nye boliger og mere sygehusbyggeri

Creo jagter hovedroller i markante bolig- og sygehusprojekter. Og satser mere på skolebyggerier over hele landet

Creo erkender, at man skal være kreativ. Og alsidig. Men ikke så meget, at det går ud over den dybe faglighed.

Det er den balancegang, som arkitektvirksomheden med kontorer i Odense og København er gang med at finde i disse år.

Tegnestuen er aktuel med en del boligbyggeri i Odense, blandt andet 40.000 kvm igangværende nybyggeri og renovering, og med mere på vej, også i Odense.

Bolig- og byudviklingsprojekterne Østerlunden, og den gamle sukkerfabrik ved Vesterbro, er en kombination af renovering og nybyggeri, og virksomheden har også netop afsluttet ungdomsboliger ved Odense Havn.

- De projekter bliver et stort aktiv for os i 2019, siger adm. direktør Henning Gammelgaard Andersen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Østerlunden, der består af 240 boliger, er en del af Odenses nyere byudvikling og typisk for den måde, Creo Arkitekter arbejder på.

- Det er lykkedes at vride og vende lokalplanens bestemmelser. Ud af den proces har vi skabt et rigtig fint resultat. Alle parter har haft indflydelse på det endelige forslag, siger Henning Gammelgaard Andersen om projekter, der er blevet til i samarbejde mellem Odense Kommunes byplanafdeling, Bygherren Humlebo Gruppen og Dansk Boligbyg som entreprenør.

De 240 boliger er fordelt over fire karreer, med et haverum i hver. Mellem karréerne er der stiforbindelser, og bebyggelsen trapper ned mod syd, fra fem til to etager.

- På den måde optimeres forholdene for lys i bebyggelsen, samt udsigten fra boligerne til det grønne område, siger han.

Flere sygehusprojekter
Tegnestuen har desuden gennem de senere år arbejdet på flere store sygehusbyggerier, herunder Gødstrup fase 3, Rigshospitalets nordfløj og Nyt Aalborg Universitetshospital, hvor arkitekterne nu er i tilsynsfasen. De har også været kraftigt involveret i arbejdet med sygehusene i både Kolding, Middelfart, Aabenraa og Silkeborg. 

Er sygehus- og sundhedsbyggeri noget, der kommer mere af i fremtiden?
- Ja, det er et af de ben, vi står solidt på og som vi satser på. Men vi kan også mærke, at der er ved at komme mere fart på skolebyggeri- og renovering samt undervisningsbyggeri i det hele taget. Lige nu er vi involveret i skoleprojekter i Middelfart (produktionsskolen, red.) og Ejby, samt selvfølgelig Roskilde Svømmehal, der også bliver et stort aktiv for os på 20+19-regnskabet, siger Henning Gammelgaard Andersen til Licitationen.

Han understreget, at virksomheden fra sag til sag vurderer, hvilken rolle, arkitekterne bør spille.

- Vi har haft det fint med både rollerne som totalrådgiver og underrådgiver. Udvidelsen af nordfløjen på Rigshospitalet, hvor vi er involveret i en etape, sker som rådgiver for entreprenørvirksomheden 5E, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.158|instance-web01