Det grønne valg
Grundlovsdag skal vi ned og bestemme, hvem der skal sidde i folketinget de næste fire år - og sjældent har et valg virket vigtigere.
Ved valgkampens første TV-debat mente 11 ud af de 13 partiledere at netop de, er de mest ambitiøse, når det gælder udfordringerne med vores klima fremover.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvem af dem, der har ret. Det er der helt sikkert mange holdninger til. Det vigtige, som den debat viste, er, at vores miljø langt om længe er blevet et af de vigtigste punkter på dagsordenen for alle dem, der vil have vores stemmer. Og det er det jo fordi, det er noget af det vigtigste for alle os, der skal afgive vores stemmer.
Branchens udfordringer
Selvfølgelig er der mange andre vigtige emner til et folketingsvalg. Ikke mindst erhvervspolitikken som på den ene eller anden måde skal skabe fundamentet for at vi har råd til velfærden. Det er der også mange forskellige bud på, alt efter, hvilken side af folketingssalen, man hælder til.
Men hvad enten man stemmer rødt eller blåt eller noget helt tredje, så tror jeg, at vi alle sammen godt kan blive enige om, at vi gerne vil kunne være på planeten - også om nogen år. Og at vores børn skal have en god og sund klode at overtage. Derfor glæder det mig utroligt meget at se, hvor meget miljøspørgsmålet fylder i valgkampen, når man åbner for en avis eller for en nyhedsudsendelse.
I Tscherning er vi entreprenører. Vi er ikke politikere og har ikke de store, forkromede løsninger på, hvordan vi kommer alle vores klimaproblemer til livs.
Men vi er i en branche, hvor tre af de helt store udfordringer for vores miljø er meget tydelige: CO2-udledning, affald og svindende ressourcer.
Tre store opgaver, hele branchen er nødt til at angribe på samme måde, som når man spiser en elefant; En bid ad gangen.
Vi kommer ikke til at stoppe med at køre materialer rundt på lastbiler, men vi kan stille krav om at de bliver mere og mere grønne. Og vi kommer ikke til helt at eliminere affald, når en af de ting, vi lever af, er at rive bygninger ned - men vi kan se på affaldet som ressourcer og genbruge mest muligt af det, og på den bedste måde.
Cirkulære muligheder
Vi har faktisk allerede taget store skridt i den retning. Og det går heldigvis kun i den rigtige retning. Derfor håber vi, at dem, der kommer til at styre vores land de næste fire år, vil være med til at hjælpe os videre med lovgivning og regler, der tilgodeser de nye, grønne metoder i byggeriet.
Når vi river ned, kan vi i dag faktisk genbruge op imod 90 % af det, vi fjerner, når vi er omhyggelige nok med at demontere og rense det ordentligt. Og ny teknologi og øget efterspørgsel vil få andelen af direkte genbrug til at stige.
Samtidigt bliver vi bedre og bedre til at holde eller ligefrem forøge værdien af vores genbrugte byggematerialer gennem upcycling. Det gør, at vi i højere og højere grad kan tilbyde de bygherrer vi river ned for, at de kan spare nye materialer til deres byggeprojekt ved i stedet at bruge dem, der allerede er til stede på pladsen i form af de eksisterende bygninger.
Jo flere af den slags løsninger - jo flere mursten, der kan pilles ned og sættes op igen, jo mere tømmer, der kan renses af og bruges på ny, og jo mere beton der kan demonteres og bygges direkte ind i den nye bygning - jo mindre transport med tonstunge lastbiler behøver vi at belaste vores veje og klimaet med.
Ned og op på samme plads er en af de store cirkulære muligheder inden for byggeriet. Flere og flere kunder og bygherrer har nemlig - ligesom os - set, at det er den vej, den grønne vej, vi er nødt til at gå.
Artiklen er en del af temaet Debat.