23948sdkhjf

En dansk styrkeposition

Bygge- og anlægsbranchen er afgørende for sammenhængskraften i hele Danmark, skriver dagens debattører

Den danske bygge- og anlægsbranche er i rivende udvikling. Mens danske arkitekter og rådgivere eksporterer danske løsninger til udlandet, sætter de danske bygge- og anlægsvirksomheder nye standarder for bæredygtighed, produktivitet og innovation herhjemme. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen siden 2010 har været en stabil og veletableret klynge med et markant innovationsfokus i klyngeorganisationen, InnoBYG, der samler alle markante aktører og videns institutioner i Danmark.

Den danske bygge- og anlægsbranche er ikke bare en national og international succeshistorie. Bygge- og anlægsbranchen er også afgørende for sammenhængskraften i hele Danmark med sine mange virksomheder rundt om i vores små lokalsamfund. Ifølge en rapport fra DAMVAD er bygge- og anlægsbranchen den største jobskaber i industrien. For hver hundrede nye arbejdsplads i bygge- og anlægsbranchen, skabes 17 job i industrien. Det er arbejdspladser, der kommer alle egne af Danmark til gavn.

Førende på bæredygtighed
Byggeriet har appetit på og arbejder med at indføre ny teknologi som svaret på mange af de udfordringer som branchen skal give svar på som effektivitet, bæredygtighed og imødegåelse af nedslidning.

Man kan mene hvad man vil om den afgående regerings erhvervsfremmestrategi, men hvorvidt bygge- og anlægsbranchen skal spille en central rolle i den danske innovations- og erhvervsfremmeindsats i de kommende år, bør der ikke slås tvivl om. Det skyldes, at vi i Danmark vil være førende på cirkulær økonomi, den grønne omstilling og ikke mindst kvalificeret arbejdskraft. Med en bygge- og anlægsbranche der står for 35 pct. af alt affald, 22 pct. af alle lærlinge, mens 40 pct. af energiforbruget er i bygninger, vil det være et svigt af dimensioner at se udenom bygge- og anlægsbranchen i innovations- og erhvervsfremmestrategien.

Heldigvis er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse godt i gang med at udvælge de kommende nationale styrkepositioner. Her fornemmer vi bred opbakning til, at bygge- og anlægsbranchen side om side med andre styrker som turisme, det maritime Danmark, robotter, digitale teknologier, Life Science, fødevareklyngen med mere kan udgøre kernen i den kommende erhvervsfremmestrategi. Det er nødvendigt, hvis vi vil fastholde Danmark som en grøn vindernation og et internationalt flagskib.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094