23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Viborg, Bjerringbro, Odder, Løgstør og Augustenborg

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG

Vindmøller
Viborg byråd har godkendt forslag til lokalplan 512 for et vindmølleområde syd for Vinge og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg med henblik på fremlæggelse i otte ugers offentlig høring.

European Energy har søgt om tilladelse til at etablere et vindmølleområde med otte vindmøller syd for Vinge, og planforslagene er udarbejdet på baggrund af det ansøgte. Projektet omfatter otte ens vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på 81,9 meter og en rotordiameter på 136 meter.

BJERRINGBRO

Stikrydsning
Viborg Kommune har sat penge af til en stibro ved Borrevej ved Gullev, og forleden besluttede byrådet at sætte projekteringen i gang i år og anlægsbevilgede 3.409.000 kr. til projektet.

Stikrydsningen skal øge sikkerheden for især de børn i Gullev, der dagligt skal krydse den trafikerede Borrevej for at komme til og fra skole.

Der forventes planlægning, projektering og udbud i år og udførelse af arbejdet i 2020.

ODDER

Perronanlæg
Forvaltningen i Odder Kommune har udarbejdet Forslag til lokalplan nr. 1139 - Trafik- og erhvervsformål ved Rude Havvej i Odder med udgangspunkt i det tidligere vedtagne idéoplæg til nyt stationsområde ved Rude Havvej.

Det er med idéoplægget forudsat, at arealet kan rumme letbanens perronanlæg og de dertil knyttede faciliteter som servicebygning, toiletbygning, pendler- og cykelparkering med mere. Dertil kommer et rekreativt område omkring Bøgebjerg Bæk samt et erhvervsområde langs Rude Havvej. I områdets nordlige del planlægges for faciliteter til henholdsvis Letbanen og til den regionale busdrift.

Forvaltningen indstiller, at forslag til lokalplan nr. 1139 vedtages til fremlæggelse i offentlig høring i otte uger.

Forvaltningens indstilling behandles i første omgang i miljø-, teknik-, og klimaudvalget 4. juni.

REGION NORDJYLLAND

LØGSTØR

Byrum
Realdania har givet Vesthimmerlands Kommune tilsagn om 2.082.630 kr. fra kampagnen Hovedbyer på forkant til projektet "Købmager Passage", som skal realiseres i Løgstør. Tilsagnet er betinget af en tilsvarende egenfinansiering, og den sagde Vesthimmerland byråd god for forleden.

Projektet "Købmager Passage" har fokus på at skabe en passage mellem havnen og handelsgaden i Løgstør. Planen er, at Vesthimmerlands Kommune erhverver Købmagergade 13 i Løgstør for at nedrive den eksisterende bygning. Det giver en bred åbning mellem Havnevej og Købmagergade i forbindelse med Kunsttorvet og skaber et helt nyt byrum. Det nye byrum indrettes med et gennemgående strøg, der guider og leder flowet fra havnen og i retningen af handelslivet. Strøget flankeres på begge sider af grønne bede med mindre bakker, som giver en fornemmelse af et grønt rum.Byrummet får et plateau, der kan fungere som scene, og der skabes et større opholdsareal med plads til udeservering for caféen ved torvet og mulighed for at byens øvrige aktører kan afholde mindre events i Købmager Passage.

LØGSTØR

Vejanlæg
I forbindelse med planlægning af Jem og Fix i Løgstør har økonomiudvalget i Vesthimmerlands kommune besluttet, at der skal gives adgang fra Danmarksvej fremfor fra Vormstrupvej. Da Danmarksvej er en adgangsbegrænset vej har det været et krav fra kommunens side, at der skal etableres et fuldt kanaliseringsanlæg med svingbaner til højre og venstre. For at kommunen skal have mulighed for at sælge flere grunde, der giver direkte adgang fra en trafikeret vej, bør kanaliseringsanlægget give adgang til flere end alene Jem og Fix.

Det er normalt, at en grundejer ved etablering af en ny overkørsel, afholder alle udgifter til denne, også udgifterne ude på offentlig vej, for eksempel et kanaliseringsanlæg. I kommunens forhandling med Jem og Fix er forvaltningen kommet frem med et forslag, der betyder, at kommunen afholder udgiften til kanaliseringsanlægget. Jem og Fix afholder udgiften til et vejstykke på cirka 70 meter ind på området.

Vesthimmerland byråd anlægsbevilgede forleden 400.000 kr. til etablering af kanaliseringsanlægget.

REGION SYDDANMARK

AUGUSTENBORG

Byggemodning
Ifølge den gældende lokalplan for Lykkegård-udstykningen i Augustenborg skal grundejerforeningen overtage fællesarealer og veje. Inden overdragelsen kan finde sted, skal området færdigetableres til en acceptabel stand, så grundejerforeningen fremover kan overtage drift og vedligehold.

Til det formål har Sønderborg byråd frigivet 880.000 kr. af rådighedsbeløbet for byggemodninger i 2019.

Færdiggørelsen omfatter kantafslutning og ny asfalt på en vej.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web02