23948sdkhjf
>

LICITATIONEN MENER: Op af sofaen og sæt dit kryds på søndag

Danskerne har svært ved at lette sig fra sofaen, når der skal stemmes til Europa-Parlamentet. Ved sidste valg i 2014 var det kun cirka 56 pct. af danskerne, der stemte. Det er over gennemsnittet for valgdeltagelsen på tværs af medlemslandene på ca. 43 pct. Uanset hvad, der ligger til grund for den lave valgdeltagelse i 2014, så er det for sløjt, og man kan kun håbe, at valgdeltagelsen øges betydeligt på søndag.

Især for den danske bygge- og anlægsbranche er der god grund til at tage Europa-Parlamentsvalget alvorligt.



Både Dansk Byggeri og Danske Byggecen-tre fremhæver, at det handler om EU’s indre marked, klima, arbejdskraft, udbudsregler og fælles krav til byggematerialer. Forhold, der har afgørende indflydelse på de regler og vilkår, som de danske bygge- og anlægsvirksomheder er underlagt.

Så derfor er det altså bare om at lette sig fra sofaen på søndag og få afgivet sin stemme. Og gerne på en kandidat, som har fokus på erhvervslivet og især bygge- og anlægsbranchens vilkår.

Også på det mere generelle politiske niveau er der grund til at taget valget alvorligt. De massive flygtningeproblemer, grænseoverskridende økonomisk kriminalitet og andre forhold, som bedst løses ved at have fælles spilleregler, gør Europa-Parlamentsvalget til et vigtigt valg.

Og hvis du ikke stemmer? Ja, så vil 14 af de i alt 705 medlemmer af Europa-Parlamentet være danske. Men er det ikke bedst, at de har opbakning fra danskerne?

Artiklen er en del af temaet Licitationen Mener.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.125