23948sdkhjf
>

LICITATIONEN MENER: Velfærd mere sexet end erhvervslivet

Erhvervslivets organisationer hænger lidt med mulen i denne tid. Det er nemlig mere end vanskeligt at få politikerne til her i valgkampen at lytte til erhvervslivet.

Politikerne lover at lade millionerne fosse ud til øget velfærd og vender det døve øre og det blinde øje til det erhvervsliv, som skal finansiere politikernes overbudspolitik.



Valgkampen er kørt af sporet og politikerne fokuserer tilsyneladende kun på at bruge penge i stedet for også at skele til hvordan samfundet skal finansiere fremtidens vækst og velstand.

Når erhvervslivets vilkår ikke interesserer politikerne i valgkampen, så er det nok fordi det er langt mere sexet at tale om velfærd og tidlig tilbagetrækningsalder end at tale om de vilkår der kan fremme væksten i erhvervslivet. Sammen med medarbejderne skaber de danske virksomheder det fundament som hele det danske velfærdssamfund er bygget på. Og det er også virksomhederne og deres medarbejdere der skal sikre, at velfærdssamfundet består og udvikler sig i takt med samfundets behov.

Det faktum bekymrer politikerne sig tilsyneladende ikke om lige nu, hvor de tumler forvirrede rundt som hovedløse høns for at tækkes vælgerne.

Man kan håbe, at den forholdsvis lange valgkamp vil føre politikerne og valgkampen tilbage på sporet. Det er ikke uden grund, at blandt andet Dansk Byggeri og Tekniq Arbejdsgiverne er fortvivlede og bekymrede over de politiske udmeldinger. Eller manglen på samme.

Artiklen er en del af temaet Licitationen Mener.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.109