Byggebranchen efterlyser mere effektive renoveringer

I Danmark er der enormt behov for at energirenovere en efterhånden aldrende bygningsmasse.

Men selv om både byggebranchen og ikke mindst brugerne af bygningerne kender behovet, kan der være langt fra tanke til handling.

På trods af, at hvis private og erhvervslivet nedbringer energiforbruget, og dermed CO₂-udslippet, er der også store gevinster på varmeregningen.

At behovet er akut, viser Dansk Byggeris rapport "Bæredygtighedspolitik 2019", der netop er landet midt i valgkampen.

Den fremlægger ikke færre end 19 forslag til politikerne, og nogle af de centrale handler om det store renoveringsefterslæb, der bestemt ikke bliver billigere, hvis vi bare lader stå til.

Her foreslår Dansk Byggeri blandt andet, at landets nye strategi for energirenovering bør indeholde en reel handlingsplan; med virkemidler til, hvordan mål for energibesparelser i bygninger nås.

Et forslag går ud på, at den nye kommende regering, uanset farve, bør forøge puljen for energibesparelser i erhverv og bygninger til 1,5 mia. kr. pr år. Som følge af den energiaftale, der sidste år faldt på plads, blev puljen nemlig reduceret fra de 1,5 mia. kr. pr. år til 500 mio. kr. pr. år, "hvilket er uhensigtsmæssigt", som Danske Byggeri skriver med en underdrivelse.

Problemer i alle faser
Licitationen - Byggeriets Dagblad har spurgt en rådgivende ingeniør, en entreprenør og en arkitekt om hvad der bør gøres - eftersom erfaringen viser, at bygherres forventninger til en renovering ofte er større end de egentlige besparelser.

- Problemet kan findes i næsten alle faser - lige fra kravspecifikationer, projektering, udførelse og daglige drift. Det giver en usikkerhed for rentabiliteten ved en energirenovering, og det afholder mange bygherrer fra for eksempel at efterisolere eller udskifte vinduer og ventilationsanlæg, siger ekspertisechef Peter Noyé fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.

Afstem forventninger
Med andre ord er det ifølge Peter Noyé nødvendigt at skabe en bedre sammenhæng mellem de forventede og de realiserede besparelser. Eller som han også siger til niras.dk: "Det er essentielt, at bygherre og rådgiver afstemmer forventningerne til en mulig energibesparelse. En succesfuld renovering afhænger i høj grad af deres fælles forståelse af kompleksitet og usikkerhed forbundet med energiberegninger."

Han tilføjer, at hvor stor besparelsen i praksis er, afhænger af bygningens brug. - Paradokset her er, at det kræver yderligere analyser for at mindske usikkerheden og derfor større omkostninger til rådgivningen tilføjer Peter Noyé.

Gode sideeffekter

Også på entreprenørsiden er Dennis Nielsen, direktør for Renovering hos NCC, en stor tilhænger af langtidsplanlægning, så en renovering kan holde i mange år:

- Der er brug for en langsigtet strategi i forhold til energirenovering, men ofte plukker man de lavthængende frugter. Man bør se mere på, hvad man får af gevinster med bedre indeklima og bedre trivsel. Men jeg oplever, at der, for eksempel i de offentlige bygninger, ofte ikke er penge til at energirenovere ordentligt. Ligesom de virksomhedsbudgetter, der er til renovering, sjældent efterlader overskud eller tid til en optimal energirenovering. Og det er ikke fordi materialerne er dyrere - det kan man planlægge sig ud af - det handler mere om, at behovet er så stort, siger Dennis Nielsen, der ligesom Dansk Byggeri også mener, at de 500 mio. kr., der lige nu er afsat i puljen til energibesparelser, er alt for lidt.

Se det i sammenhæng
Hos Arkitektvirksomheden C F Møller er partner og arkitekt Julian Weyer fortaler for, at man anlægger et helhedssyn på renoveringer.

- Vi har arbejdet med flere vellykkede energirenoveringer, blandt andet i Aalborg i den almene boligsektor og for Himmerland Boligforening. Og hver gang viste det sig, at hvor man kan få flere gevinster med ét greb, bør man gøre det. En energirenovering skal være holistisk og ikke kun tilgodese bygningen, men indtænke hvad den gør for beboerne, siger Julian Weyer.

Den vellykkede renovering kan give et sundere sted at bo og måske får man som sidegevinst også en anden social sammensætning i boligområderne, fordi sunde og nyrenovede boliger tiltrækker nye og måske mere ressourcestærke beboere.

- Til gengæld viser erfaringen, at det nok er naivt at forestille sig, at energibesparelsen i sig selv kan betale for renoveringen, siger Julian Weyer til Licitationen.