Miljørådgiveren DGE fra Højbjerg kan være på vej til at føje Finland til listen over lande, hvor rådgiveren har selskaber.
Aktiviteterne på det finske marked bliver i øjeblikket drevet fra Estland, men det er planen, at DGE vil etablere et selvstændigt finsk datterselskab.
Det skal ske ved at købe sig ind i et eksisterende firma.
- Vi kigger i øjeblikket på en mindre virksomhed, fortæller bestyrelsesformand og økonomidirektør Hans Jørgen Nielsen, der dog tilføjer, at der ikke er underskrevet noget endnu.
Mangler aktivitet i Norge
DGE blev etableret i 1985 i Danmark, og siden er geografien blev udvidet. DGE’s vision er at dække Skandinavien og de baltiske lande. Finland er det eneste land, hvor der endnu ikke er registreret et selskab.
Der mangler dog fortsat mere, inden puslespillet er færdigt. Koncernen har ganske vist et selskab i Norge, men det er uden aktivitet.
Der var indledningsvist fundet en samarbejdspartner i Norge i 2017, men det faldt til jorden, og nu leder DGE efter det rigtige setup.
- Norge er stadig under observation. Det er et pudsigt land forstået på den måde, at du ikke kan være en landsdækkende rådgiver, da afstandene er så store. Det er mere lokalt præget, og man skal vælge, om man vil fokusere på for eksempel Oslo eller Trondheim. Man kan ikke dække det hele, siger Hans Jørgen Nielsen.
Rådgiver vurderer opkøb i Finland
DGE Group vil være den førende miljørådgiver i Skandinavien og Baltikum