23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LICITATIONEN MENER: Illegal arbejdskraft i bindegale firmaer

Omfanget af social dumping og illegal arbejdskraft er tilsyneladende et stigende problem i byggeriet.

Når Arbejdstilsynet kontrollerer større, danske byggepladser, så er de oftere og oftere ved at blive løbet ned af bygningsarbejdere, som flygter over hals og hoved fordi de ikke har rent mel i posen. Arbejdstilsynet har de seneste 21 måneder registreret, hvor mange der løber deres vej, når de kontrollerer byggepladserne for social dumping og snyd med skat. Resultatet er, at 182 personer er stukket af fra 86 kontroller.

Og i går kunne Fagbladet 3F afsløre, at rekordmange arbejdsgivere dømmes for at hyre illegale arbejdere.

Ikke alle dommene har relation til byggebranchen. Men branchen er repræsenteret i den kedelig statistik og det er i sig selv rystende og uanstændigt. Arbejdsgivere, som ansætter illegal arbejdskraft skal lukkes ned med det samme. Det skal de fordi de bryder lovgivningen, men også fordi de skruppelløst udnytter andre mennesker og fordi anstændige virksomheder, som overholder lovgivningen, risikerer at måtte dreje nøglen i den ulige konkurrence.

Selvom det er ganske få virksomheder der bryder loven, så bør både skattemyndigheder, politiet og Arbejdstilsynet forsynes med nogle sanktionsmuligheder som hurtigt og effektivt kan få lukket de firmaer der beskæftiger illegal arbejdskraft eller snyder med skatten og ser stort på arbejdsvilkårene.

Den slags virksomheder hører slet ikke til på det danske arbejdsmarked.

Lederen Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125