23948sdkhjf

Vinduesproducent leverer hidtil største ordre til andelsboligforening

AB Njal på Islands Brygge i København står foran en omfattende facaderenovering, hvor bygningens i alt 1.750 vinduer skal udskiftes

For to år siden leverede Outrup Vinduer & Døre en ordre på 1.500 vinduer til en ejendomskarré på Islands Brygge i København, og nu er turen kommet til naboejendommen AB Njal.

Her skal vinduesproducenten levere sin hidtil største ordre på 1.750 dannebrogsvinduer.

- AB Njals ejendom er opført i 1912 og er derudover omgivet af mange ligeså gamle eller ældre bygninger. Vores primære opgave bliver derfor at levere en løsning, der kombinerer moderne funktionaliteter med et udtryk, der er tro mod bygningens oprindelige, fortæller Outrup Vinduer & Døres salgschef, Jan Kampman i en pressemeddelelse.

Samme løsning som nabo
Gaihede Ingeniører & Arkitekter skal sammen med hovedentreprenøren Hovedstadens Bygningsentreprise og Outrup som vinduesleverandør stå for renoveringen af AB Njals ejendom, som består af omkring 280 lejligheder fordelt på 27 opgange.

Alle virksomheder har god erfaring med at renovere facader på Islands Brygge. Gaihede var eksempelvis også rådgiver på føromtalte projekt på naboejendommen i 2015, hvor Outrup leverede sin dengang største ordre til dato. Da AB Njal nu har valgt en lignende løsning som naboejendommen, skaber man en god stilistisk tråd på tværs af gaden og i kvarteret, lyder det fra Jesper Krog, der er teknisk direktør hos Gaihede.

- Vi kan bevare både bygningens og kvarterets stil og dermed bibeholde det fine helhedsudtryk, siger han i pressemeddelelsen.

Kræver flere hænder
Outrup Vinduer & Døre starter leverancerne af de nye vinduer i løbet af maj.

Derfor bliver der i løbet af foråret behov for flere hænder i Outrups produktion.

- Vi ansætter typisk flere hænder til produktionen i løbet af foråret, og efter vi er blevet valgt til denne opgave, får vi i år brug for endnu flere end normalt, slutter Jan Kampman.

Udover de nye vinduer skal AB Njal også have renoveret facaderne, hvilket forventes afsluttet i efteråret 2020.
brahe

Artiklen er en del af temaet Andelsboliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11