23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Sweco, El-Team Vest og Moe

Sweco
Kasper Præstgaard, 33 år, er ansat som konsulent i Swecos Miljøafdeling med base på Swecos kontor i Aarhus. Kasper er uddannet civilingeniør og kommer fra en stilling som miljøsagsbehandler hos Randers Kommune, hvor han bl.a. arbejdede med miljøgodkendelser og tilsyn med virksomheder samt håndtering af forurenings- og klagesager.

Hos Sweco skal Kasper arbejde for både private og offentlige aktører med forskellige typer af miljøopgaver som f.eks. undersøgelser af jord, grundvand og indeklima samt miljøundersøgelser i forbindelse med sanering eller nedrivning af bygninger. Kasper bliver ligeledes en del af Swecos industrimiljøteam.

El-Team Vest
Jesper Feddersen, 45 år, er tiltrådt en stilling som projektleder og har overtaget ansvaret for gennemførelse af store og spændende entreprise opgaver.

Jesper Feddersen kommer fra en stilling som projektleder hos Bravida og har tidligere været beskæftiget som projektleder hos Energimidt.

Moe
Bjørn Bach Kristensen, bygningskonstruktør, er ansat som Rådgiver | Byggeledelse til Erhverv & Bolig hos Moe Rådgivende Ingeniører i København. Bjørn har seks års erfaring, de seneste fire år som byggeleder hos NRE Copenhagen. Bjørn skal være med til at styrke Moes kompetencer inden for byggeledelse.

Charlotte Blaksted, akademiingeniør, er ansat som Rådgiver | Bygherrerådgivning til Byggeri & Design i København. Charlotte har 32 års erfaring, de seneste 12 år som bygherrerådgiver hos Rambøll Danmark A/S, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig meget med udbud. Med sin omfattende erfaring skal Charlotte styrke Moes profil på udbudsområdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156