23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om nye anlægsprojekter i Vamdrup, Lunderskov og Lohals

REGION SYDDANMARK

VAMDRUP

Byggemodning nord for Hvidkærgårdsvej
I forbindelse med, at Kolding Kommune skal byggemodne nord for Hvidkærgårdsvej, skal der laves arkæologiske forundersøgelser, og et eksisterende dræn på ejendommen skal kortlægges. Resultatet af disse forundersøgelser skal danne grundlag for den videre detailprojektering af byggemodningen.

Overslaget for forundersøgelserne er 250.000 kr.

Byggemodningen forventes på nuværende tidspunkt at komme til at omfatte 41 parcelhusgrunde.

Teknik- og Klimaudvalget har nu imødekommet bevillingsansøgningen - senere skal økonomiudvalget og byrådet tage stilling til ansøgningen.

LUNDERSKOV

Renovering af Storegade og stationsforpladsen
By- og Udviklingsforvaltningen søgte i det oprindelige ændringsforslag 10 mio. kr. til renovering af Storegade og stationsforpladsen i Lunderskov. Der blev bevilliget 5 mio. kr.

Vej og Park har projekteret og udbudt hele Storegade med formålet, at kunne renovere så meget som muligt. Licitationsresultatet fratrukket midler fra BlueKolding og øvrige planlagte driftsudgifter viser et behov for 6,2 mio. kr.

Teknik- og Klimaudvalget har godkendt den sidste finansiering, som nu skal via økonomiudvalget og byrådet.

LOHALS

Etablering af eldrevet luft-vand varmepumpeanlæg
Cowi har på vegne af Lohals Varmeforsyning fremsendt projektforslag til Langeland Kommune om etablering af eldrevet luft til vand-varmepumpeanlæg med en varmeeffekt på 0,6 MW anlæg.

Lohals Varmeforsyning ønsker at erstatte driften af flis kedel om sommeren og reducere spidslastdriften om vinteren med varmepumpeanlægget.

Anlægget vil kunne dække hele sommerlasten i perioden 1/6 til 1/9. Dette vil reducere driftstiden på flis kedlen og medføre en forlænget levetid.

Etableringen er i henhold til såvel lov om varmeforsyning som bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, godkendelsespligtigt og kommunalbestyrelsen har godkendt projektet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|