23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om nye anlægsprojekter i Snekkersten, Skibstrup og Kolding

REGION HOVEDSTADEN

SNEKKERSTEN

Fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Rørtangvej
Forsyning Helsingør A/S søger om godkendelse af projekt for etablering af fjernvarmeforsyning af et nyt boligområde med 20 boliger ved Rørtangvej i Snekkersten.Området som ligger mellem Skibsegen og K. A. Hasselbalchs Vej er omfattet af Lokalplan 1.109 "Boliger ved Rørtangvej i Snekkersten".

Bygherren ønsker, at området forsynes med fjernvarme.

Projektområdet forudsættes fjernvarmeforsynet fra den eksisterende fjernvarmeledning med en forsyningsledning på ca. 160 m ved Skibsegen.

De 20 boliger forventes tilsluttet inden for det første år.

By-, plan- og miljøudvalget anbefaler løsningen og byrådet skal senere tage stilling til, om projektet skal godkendes.

SKIBSTRUP

Fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Skibstrup Stationsvej
E.ON Danmark søger om godkendelse af projekt for etablering af fjernvarmeforsyning af et nyt boligområde med 132 boliger ved Skibstrup Stationsvej i Skibstrup.

Området er omfattet af Lokalplan 4.27 "Boliger ved Skibstrup Stationsvej i Ålsgårde". I lokalplanens delområde 2, 3 og 4 kan der opføres lav boligbebyggelse.

By-, plan- og miljøudvalget anbefaler løsningen og byrådet skal senere tage stilling til, om projektet skal godkendes.

REGION SYDDANMARK

KOLDING

Højresvingsbane fra Ny Esbjergvej
I krydset Ny Esbjergvej/Vejlevej etableres en højresvingsbane for trafikanter fra vest, som skal svinge mod syd ad Vejlevej. Svingsporet etableres ved at forbedre det eksisterende nødspor.

Ved at anlægge en højresvingsbane, kan der etableres grøn pil for de højresvingende fra Ny Esbjergvej, så de afvikles samtidigt med de venstresvingende fra Vejlevej, hvilket sikrer en bedre trafikafvikling.

Teknik- og Klimaudvalget anbefaler at anlægsbevillingen imødekommes. Økonomiudvalget og derefter byrådet godkender projektet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|