Svensk-ejede Bonava Danmark har taget konsekvensen af et stagnerende marked for boliger i det centrale København, hvor salgstider på både lejligheder og rækkehuse stiger.
- 2018 har været et mellemår, hvor vi har implementeret ny strategi. Vi vil lave ’affordable’ boliger i mellemsegmentet. Det betyder geografisk, at vi søger mere efter grunde uden for det centrale af København, hvor det er mere prisvenligt, siger Morten Jakobsen, der er finansdirektør i Bonava Danmark.
Virksomheden oplever faldende salgspriser på centrale beliggenheder i København i 2018, som et resultat af øget udbud i disse områder.
- Den udvikling er ikke slået mærkbart igennem på mellemmarkedet. Der er stadig en interesse for prisvenlige boliger, og det er et stort og stabilt marked. Vi prøver at ramme boliger på mellem 3,5 og 4 mio kr. siger Morten Jakobsen.
Bonava trækker sig fra dyre adresser i København
Den svenskejede projektudvikler søger mod mere prisvenlige områder, hvor boligmarkedet ikke har mistet samme fart som i hovedstaden