23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grøn anlægsentreprenør går efter større opgaver

Kontrolleret vækst, større opgaver og fastholdelse af en overskudsgrad over syv procent er blandt de strategiske fokusområder hos Scheller, Hougaard & Petersen A/S

Den grønne anlægsentreprenør Scheller, Hougaard & Petersen A/S (SHP) er i gang med virksomhedens hidtil største opgave. Det gælder forpladserne til Cityringens kommende tre metrostationer på Frederiksberg. En opgave til samlet over 20 mio. kr.

Tidligere har SHP hovedsageligt stået for opgaver i størrelsesordenen fem til syv mio. kr. foruden at være husfirma og håndtere ned til helt små opgaver for forskellige kunder.

Men fremover går den grønne anlægsentreprenør også efter flere af de større projekter.

- Vi er på ingen måde blevet afskrækket fra at tage store opgaver ind. Tværtimod. Dem vil vi gerne flere af, siger Nicolai Palm Hougaard Svendsen, adm. direktør hos SHP.

- Vi kan også se, at det, vi synes er spændende, bliver budt ud i større pakker, tilføjer Kasper Palm Hougaard Svendsen, der er administrativ chef i SHP.

Han understreger samtidigt, at der fortsat vil være plads til de mindre opgaver:

- Vi vil også holde fast i det, vi kommer fra. Vi vil ikke kun låse os på de store opgaver. Vi går efter et miks af store og små opgaver, lyder det.

Der er maksimalt tale om opgaver op til 30 mio. kr., fortæller de.

Samtidigt advarer tilbudschef Marck Hviid Borning om tendensen mod at der bliver udbudt i så store pakker, at kun de største aktører kan byde med.

Fokus er på bundlinjen
Samlet for SHP er ambitionen for de kommende år fortsat kontrolleret vækst.

- Vi vil ikke vækste hurtige re, end vi kan navnene på dem, vi har ansat, siger Kasper Palm Hougaard Svendsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03