REGION MIDTJYLLAND
SILKEBORG
Klubfaciliteter
Skolechefen i Silkeborg Kommune beder nu byrådet godkende en anlægsbevilling på 7 mio. kr. til etablering af nye rammer for Alderslyst Ungdomsklub, hvilket anbefales af børne- og ungeudvalget.
De lokaliteter, der i dag huser Alderslyst Ungdomsklub, lever ikke op til kommunens ambitioner om at skabe optimale rammer for udvikling af et motiverende og inspirerende lærings- og fritidsmiljø for de unge.
Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvor klubbens nye faciliteter skal placeres, men skoleafdelingen foreslår en placering i ved Sølystskolen på sportspladsen bag hallen. Det vurderes, at der er behov for at bygge 350 kvm eventuelt i form af en permanent pavillon, hvilket anslås at koste omkring 7 mio. kr.
REGION SYDDANMARK
MIDDELFART
Kajakhus
Kultur og Fritid i Middelfart Kommune har modtaget en garantianmodning fra Kajakklubben Strømmen, som ansøger om en lånegaranti på 2 mio. kr. til finansiering af et nyt kajakhus.
Kajakklubben Strømmen ønsker at bygge et nyt kajakhus til cirka 150 kajakker, et værksted, som lever op til lovlige standarder og sikkerhedskrav og som rummer mulighed for at tænke andre vandsportsaktiviteter ind.
Forvaltningen foreslår, at kommunen stiller den ansøgte garanti. Sagen behandles i børn- kultur og fritidsudvalget i morgen.
REGION SJÆLLAND
SUNDBY
Skole
Guldborgsund byråd har besluttet, at der skal opføres en ny folkeskole i Nykøbing F. Skolens som erstatning for SUNDskolen.
For at det kan lade sig gøre, skal der udarbejdes lokalplan, og i dag tager teknik, miljø og ejendomsudvalget stilling til, om lokalplanlægningsarbejdet skal sættes i gang.
SNESLEV
Udskiftning af tag
Ringsted byråd tager på sit møde i dag blandt andet stilling til en ansøgning fra Ringsted Almene Boligselskab om godkendelse til at optage et realkreditlån til tagudskiftning i afdeling Sneslev.
Afdelingen består af 12 rækkehuse. Det blev i 2014 konstateret at undertagene trænger til at blive skiftet ud.
Projektet koster 4,90 mio. kr. at gennemføre, og det finansieres ved optagelse af et realkreditlån.
Plan- og boligudvalget og økonomiudvalget anbefaler, at renoveringsprojektet og ansøgningen godkendes.
REGION HOVEDSTADEN
HELLERUP
Naturfagslokale
Gentofte kommunalbestyrelse har anlægsbevilget 2,1 mio. kr. til forbedrede naturfagsfaciliteter på Hellerup Skole og i Byens Hus.
Hellerup Skole har behov for større lokaler til fysik/kemiundervisning, så holddeling kan undgås, og i Byens Hus skal fysiklokalet på anden sal opgraderes.
Nye byggeopgaver på vej
Læs i dag om kommende byggeprojekter i Silkeborg, Middelfart, Sundby, Sneslev og Hellerup