23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nu åbner ballet: 28.000 kvm psykiatrihospital i udbud

Region Hovedstadens Psykiatri åbner nu for entreprenører, som gerne vil være med til at bygge Københavns nye psykiatrihospital – Ny Psykiatri Bispebjerg. 

Ny Psykiatri Bispebjerg vil samle den psykiatriske behandling i et 21.570 kvm stort nybyggeri plus 6.350 kvm parkeringskælder i det nordøstlige hjørne af Bispebjerg Hospital. 

Opførelsen udbydes i stor- og fagentrepriser, og kvalificerede entreprenører kan nu søge om prækvalifikation. 

Nybyggeriet skal rumme 200 sengepladser fordelt på 12 sengeafsnit samt akutmodtagelse, moderne behandlingsfaciliteter og lokaler til undervisning og forskning. 

Byggeriet udføres i to etaper frem til 2024. I en efterfølgende tredje etape renoveres det såkaldte Lersø-kompleks, der i dag er en del af Bispebjergs somatiske hospital. I fremtiden skal det bl.a. rumme ambulatorier til psykiatrien.

Byggemodningen snart i gang
Den vindende råhusentreprenør vil efter tidsplanen kunne gå i jorden den første hverdag i 2020. Men allerede inden sommerferien indledes byggemodningen af det område, hvor byggeriets første etape skal opføres. 

Byggemodningen har netop været i udbud. Ved tilbudsfristens udløb 8. maj var der indkommet fem tilbud, som nu skal evalueres.

Ny Psykiatri Bispebjerg er tegnet af PLH Arkitekter i samarbejde med Friis & Moltke og underrådgivere, som vandt arkitektkonkurrencen i 2016.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|