23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Skandinaviske byggegiganter har fået en blandet start på 2019

Flere af de største entreprenørkoncerner i Skandinavien kæmper med indtjeningen i første kvartal

De fire største entreprenørkoncerner i Skandinavien har samlet set fået en lunken start på 2019, fremgår det af regnskaberne fra første kvartal, der er offentliggjort inden for de seneste uger.

Finske YIT, der sidste år fusionerede med Lemminkäinen og skabte en ny storspiller i Nordeuropa, viser den bedste form ved både at løfte omsætning og indtjening. Driftsresultat er ganske vist negativt på små 260 mio. kr. for perioden januar-marts 2019, men det hænger sammen med, at koncernen primært udfører anlægsopgaver, der er meget sæsonafhængige.

Den rigtige vej i NCC
Finnerne, der også har et datterselskab på det danske marked, ligger efter første kvartal markant foran sidste år, der samlet endte med en overskudsgrad på 2,4 pct. Fremgangen skyldes blandt andet, at integrationen af de to koncerner forløber bedre end ventet.

Den svenske NCC-koncern, som har to datterselskaber i Danmark, går også frem på både top- og bundlinje i første kvartal, dog marginalt på driften der fortsat er påvirket af store nedskrivninger. Men koncernen er på rette vej, mener koncernchef Tomas Carlsson.

- Vi ved, hvor problemerne er, og hvordan vi skal fikse dem. 1. kvartal var uden de store overraskelser og meget stabilt. Alle forandringer tager tid, men vi er på rette vej, sagde han til Licitationen - Byggeriets Dagblad for cirka to uger siden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125