23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grøn gigant vil slå ny omsætningsrekord i 2019

HedeDanmark A/S forventer at overgå koncernens rekordomsætning fra 2018 og også forbedre bundlinjen

Ambitionerne og forventningerne til HedeDanmark 2019 er klare.

Den grønne koncern går i indeværende regnskabsår efter at slå sin omsætningsrekord fra 2018 på 1,8 mia. kr. og også forbedre sidste års bundlinjeresultat før skat.

- Forventningen er, at vi laver en resultatforbedring i forhold til 2018, men nok ikke ligeså meget, som vi oprindeligt havde håbet på, siger Anders Moos, økonomidirektør i HedeDanmark.

Han påpeger, at den milde start på året har påvirket vintertjenesten og dermed resultatforventningen.

Håber på salg i 2019
Samlet venter koncernen at lande en toplinje i underkanten af 1,9 mia. kr. og et driftsresultat i nærheden af 45 mio. kr. i 2019.

Med til at skabe forretningerne er, at koncernen blandt andet venter at se yderligere effekt af investering i digitale ydelser og investeringen i et nyt miljøanlæg i Stoholm ved Viborg, fortæller han.

Dertil kommer, at afviklingen af HedeDanmarks planteskole Brøndlundgård ikke kommer til at sætte økonomiske spor i regnskabet i 2019, påpeger Anders Moos.

Han supplerer, at HedeDanmark desuden i 2019 venter at få afklaring på, om salg af aktiviteterne i Abu Dhabi er realistisk.

- Målsætningen er, at vi har i 2019 får svar på, om det kan lykkes med et salg, siger økonomidirektøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.103|instance-web02