LICITATIONEN MENER: Byggeriet lever fra hånden til munden
Af Klaus Tøttrup
Man skal være varsom med at udlede generelle tendenser i bygge- og anlægsbranchen, fordi branchen består af virksomheder i alle størrelser og med forskellige kompetencer. Og de løser vidt forskellige opgaver.
Der er dog i hvert fald én tendens, som trænger sig på i denne tid: Trods svimlende omsætning har branchen - stadig - svært ved at tjene penge. Historisk set har evnen til at skabe overskud knyttet sig til den benhårde konkurrence om opgaverne og et nærmest enøjet fokus på pris kombineret med rammevilkår, som fordrer konkurrenceudsættelse af stort set alle opgaver.
Selvom branchen er blevet bedre til at risikovurdere opgaverne i kølvandet på nedsmeltningen i finanskrise årene, så er indtjeningsmarginalerne stadig så magre, at de fleste virksomheder er truet, hvis værdikæden slår et knæk. En underentreprenørs konkurs eller en leverandørs prisjusteringer kan vælte læsset for store som små virksomheder.
Mange entreprenør- og håndværksfirmaer bliver samtidig fra kunderne mødt med krav om sikkerhedsstillelse og lange betalingsfrister. Det er med til at presse likviditeten så voldsomt, at nogle virksomheder har svært ved at få udnyttet produktionsapparatet effektivt, fordi omsætningen på den igangværende opgave skal være med til at starte den næste op.
Det er efterhånden mere end en tendens. Det er hverdag i bygge- og anlægsbranchen og har desværre været det alt for længe.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
