23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Lund, Brædstrup, Fårvang, Favrskov og Sønder Onsild

REGION MIDTJYLLAND

LUND

Tryghedsboliger
Horsens byråd har vedtaget lokalplan 317, Tryghedsboliger, Tamdrupcentret, Lund, og et tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Hermed er der skabt mulighed for at opføre 37 tryghedsboliger i tilknytning til plejehjemmet Tamdrupcentret.

BRÆDSTRUP

74 etageboliger
Horsens byråd har vedtaget at fremlægge forslag til lokalplan 330, Boliger, Søndergade, Brædstrup og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring i otte uger.

Det nye plangrundlag gør det muligt at realisere et etageboligprojekt i to-tre etager med 74 boliger.

En del af boligerne tænkes tilknyttet et bofællesskab, og til dette etableres der et fælleshus centralt i området. Området skal have en grøn og rekreativ karakter, og for at understøtte dette skal en stor del af parkeringen foregå i en parkeringskælder, så parkeringen ikke optager areal på terræn.

FÅRVANG

Ombygning af ældrecenter
Silkeborg byråd har godkendt en projekteringsbevilling på 2 mio. kr. til udarbejdelse af byggeprogram og igangsætning af udbudsprocessen for ombygningen af Fårvang Ældrecenter.

Byrådet har besluttet, at Fårvang Ældrecenter skal tilføres 12 nye to-rums plejeboliger med tilhørende servicearealer via ombygning og nyopførelse, sådan at der i alt bliver 24 boliger på centret.

Den fysiske byggeproces, startende med miljøsanering og nedrivning af gamle bygninger og nødvendige jordarbejder, forventes påbegyndt i fjerde kvartal i år. 

FAVRSKOV

Udbygning af Lecaværket
Favrskov byråd har vedtaget lokalplan nr. 378 - Lecaværket og et tilhørende tillæg til kommuneplanen endeligt.

Formålet med det nye plangrundlag er at skabe et samlet administrationsgrundlag for den fremtidige fysiske udvikling af området og virksomhedens fremtidige byggeprojekter. Planforslagene er aktualiseret af virksomhedens behov for nye bygningsanlæg og den driftsmæssige omlægning fra fossile brændsler til diverse brændbart affald fra andre virksomheder.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af en række anlæg og bygninger til brug for sigtning, pakning og læsning af Leca-klinker, samt modtagelse og håndtering af fossilfrie brændsler og restprodukter. 

REGION NORDJYLLAND

SØNDER ONSILD

Udbygning af efterskole og opførelse af boliger
Mariagerfjord byråd har vedtaget lokalplan 143/2019 for et boligområde ved Klejtrupvej i Sdr. Onsild endeligt.

Ejeren af matr. nr. 14 ø har ønsket at få mulighed for at opføre 11 tæt-lave boliger centralt i Sønder Onsild. Samtidig har Onsild Idrætsefterskole ønsket mulighed for at udvide med en sportshal. Begge dele bliver muligt med den nye lokalplan.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03