Mere præfabrikation kan være en af vejene til at løfte effektiviteten i en byggebranche, der ofte er blevet kritiseret for manglende vækst i produktiviteten set i forhold til andre brancher. Det mener Peter Møller, der er ny topchef i Sant-Gobain Distribution Denmark.
- I Australien vi man ikke se et byggeri af kontorer, hoteller eller lejlighedsblokke, uden at hele toiletter og køkkener bliver en produceret på en fabrik. De bliver leveret ligesom en skoæske og sat ind, hvor de skal sidde, siger han og fortsætter:
- Det er en udvikling vi også gerne vil være med til, når den tager fat i Danmark. Det er oplagt, da vi vil være innovative og lave flere nye ting, der synergier med det vi i forvejen laver.
Som adm. direktør for mere end 1000 medarbejdere i Saint-Gobain Distribution Denmark står han i spidsen for blandt andet VVS-grosissten Brødrene Dahl, byggekæden Optimera samt ventilationsvirksomheden Øland og Protræ.
Laver rav i den
Peter Møller er vendt tilbage til Danmark for få måneder siden efter en lang karriere i udlandet.
Han understreger, at han ikke har godt nok kendskab til at udtale sig specifikt om den danske byggebranche. Men internationalt er der behov for effektiviseringer. Han henviser til flere rapporter, der konkluderer at produktiviteten i byggebranchen ikke steget de seneste 30 år internationalt. Det er der flere årsager til, men vigtigst af alt, så åbner det for nye konkurrenter.
- Der vil altid være en efterspørgsel på nye byggerier, køkkener og badeværelser. Så du har de grundlæggende parametre for et marked tilstede. På udbudssiden har du så en industri, der generelt er konservative og langsomme til at tage nye ting til sig.
- Så giver man plads til nye aktører, der kan komme og lave rav i den ved at være mere effektive. Det sker tildels i visse områder og lande med præfrabrikation. Det er ikke så stort endnu i Danmark, men er begyndt i eksempelvis Norge og Sverige.
Travl byggeplads
Peter Møller peger på, at en af de største udfordringer på en byggeplads de mange maskiner og materialer, der fylder og skaber travlhed.
- Der vil vi gerne være med til at knække den nød og øge effektiviteten med eksempelvis præfrabrikerede løsninger. De fylder mindre og behovet for transport mindskes.
Cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri fortæller, at præfabrikation er stigende i Danmark og det kan være med til at øge produktiviteten.
- Potentialet er størst inden for nybyggeri. Det er klart, at det vil øge effektiviteten, hvis man kan stå i inden for i tørvejr og producere, siger han.
Han medgiver, at der fortsat er et potentiale i at øge produktiviteten herhjemme:
- Men efter finanskrisen har vi været inde i en god udvikling, hvor byggeriet har øget effektiviteten mere end andre brancher.
Præfabrikation kan løfte produktiviteten
I udlandet stormer præfabrikation frem og øger effektiviteten - den udvikling vil Saint-Gobain Distribution også være en del af herhjemme