Entreprenør undgår MgO-ansvar

Der er landet endnu en afgørelse i MgO-komplekset.

Den nye kendelse slår fast, at entreprenøren, der havde gjort brug af de fugtsugende facadeplader i den specifikke sag, er ansvarsfri, fordi entreprenøren fulgte byggetidens viden i 2014.

Kendelsen følger i rækken af to tidligere afgørelser på andre sager, hvor henholdsvis rådgiveren og entreprenøren fik placeret ansvaret.

Om udfaldet af den seneste voldgiftssag, siger Louise Dahl Krath Jensen, afdelingschef i Dansk Byggeri:

- Afgørelsen er en, vi har ventet på. Den tager stilling til ansvaret efter et Byg-ERFA blad og Træ 68 fra december 2013 og lægger til grund, at entreprenørens brug af MgO-plader i sommeren 2014, altså efter Byg-ERFA bladet og Træ 68, var i overensstemmelse med byggetidens viden.

- Den anden prøvesag indikerede, at der efter Byg-ERFA var tale om byggetidens viden; altså at branchen med god ret ikke vidste bedre på det tidspunkt, og det har vi nu fået voldgiftsrettens ord for, tilføjer hun.

Det betyder afgørelsen
Hun understreger, at afgørelsen ikke nødvendigvis betyder, at entreprenøren i alle kommende sager også vil være ansvarsfri og kan ånde lettet op.

- Det er en konkret vurdering i forhold til tidspunkt og aftalegrundlag, om man får ansvar som entreprenør, forklarer hun.

Samtidigt påpeger Louise Dahl Krath Jensen, at der er tilfælde, hvor bygherre mener, der er en sag, men hvor parterne har underskrevet en såkaldt suspensionsaftale. Her er man "formentligt" blevet enige om at se de andre sager an, inden man får set nærmere på egen sag, forklarer hun og tilføjer:

- Her kan man forestille sig, at den seneste kendelse gør, at parterne nu kan afslutte sagen uden at gå i voldgift, hvis tidsaspektet og aftalegrundlaget er lig den afgjorte sag.

Også Christian Molt Wengel fra advokatfirmaet Molt Wengel, påpeger, at det er en konkret vurdering i hvert tilfælde, om en entreprenør vil have ansvar.

Samlet forklarer han, at de tre nuværende afgørelser alle er i god overensstemmelse med gældende jura, der først og fremmest kigger på, hvem der har valgt materialet, derefter om der er tale om et gennemprøvet materiale, og man derfor kan fritages for ansvar, hvis det senere hen konstateres, at materialet har uheldige egenskaber.

Samtidigt kommer han ind på, at afgørelsen kan tyde på, at entreprenører, der har valgt MgO-plader fra sommeren 2014 kan være ansvarsfri.

- Hvis man som entreprenør har valgt pladerne i sommeren 2014, så var det i overensstemmelse med byggetidens viden, og så kan man som udgangspunkt blive ansvarsfri. Vel og mærke hvis der ikke var foreskrevet et andet materiale, og man i øvrigt ikke har haft viden, der har talt imod anvendelse af pladerne. Så er spørgsmålet bare, om det gælder helt frem til februar 2015, hvor det i en fagartikel advares imod MgO-pladerne, siger han

Vigtigt med innovation
Ifølge Dansk Byggeri står den samlede bygge- og anlægsbranche nu over for en fælles opgave med at sikre innovation og udvikling af nye metoder og materialer.

MgO-sagen har nemlig skabt frygt for at komme med nye forslag eller komme til at godkende forslag om at bruge nye materialer eller kendte materialer på nye måder, lyder det.

- Det vil vi som brancheorganisation arbejde målrettet for at afhjælpe, siger Louise Dahl Krath Jensen.

Samme pointe påpeger Christian Molt Wengel men understreger, at der i AB18’s § 19 er skrevet ind, at entreprenørers forslag, som bygherren vælger at implementere, ikke indebærer, at entreprenøren har risiko eller ansvar for forslaget.

- Det synes jeg er et håb for byggebranchen, siger han.

For at undgå sager som MgO i fremtiden er det Stående Byggepanel etableret, som udveksler viden og erfaringer, påpeger Dansk Byggeri.