Der er ganske vist et stykke op til Legos niveau, men byggeentreprenøren K.G. Hansen & Sønner A/S har de seneste år cementeret sig som en af de største i erhvervslivet i Billund Kommune. 
 
I 2017 overgik entreprenøren, der har hovedadresse i Grindsted, Billund Lufthavn i omsætning efter et år med hele 60 pct. vækst. Og 2018 bød på yderligere 10 pct. vækst, hvilket bringer omsætningen op på 870 mio. kr. 
 
Det er det højeste niveau i den offentligt tilgængelige periode, der går tilbage til 2006. 
 
På bundlinjen blev der til gengæld skåret godt 10 pct. af overskuddet fra 2017, der ligger på 47 mio. kr. før skat i det nye regnskab. Det lever ikke op til forventningerne, men bliver alligevel bedømt som tilfredsstillende i ledelsesberetningen. Overskudsgraden på 5,4 pct. hører også til blandt de bedre i branchen. 
 
Fremgangen er sikkert gået manges næse forbi, for den familieejede Grindsted-entreprenør går stille med dørene.
Omsætningen når nye højder hos KG Hansen
Den sydjyske byggeentreprenør øger omsætningen til 870 mio. kr. efter endnu et år med vækst
                        