23948sdkhjf

MT Højgaard vinder totalentreprise til 290 mio. kr.

MT Højgaard og Københavns Lufthavn har underskrevet en kontrakt på totalentreprisen på opførelsen af en ny baggageterminal, Baggage Factory West, i Københavns Lufthavn. 

Det oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

Siden sommeren 2018 har MT Højgaard sammen med Sweco og Rubow Arkitekter været i gang med fase 1 af projekteringen af Baggage Factory West.

Nu har projektet nået fase 2, og Københavns Lufthavn har i totalentreprise valgt teamet til at varetage opgaven med at opføre den næsten 10.000 kvm store bygning.

- Vi vandt den indledende opgave i 2018 og har haft et godt, konstruktivt og tæt samarbejde med Københavns Lufthavn gennem hele den indledende fase, siger Martin Palmquist, direktør i MT Højgaard, i pressemeddelelsen.

10 mio. ekstra passagerer

Den nye bagageterminal er et led i Københavns Lufthavns ønske om at udvide lufthavnen, så den i fremtiden kan betjene 40 mio. passagerer årligt frem for de 30,3 mio. der rejste gennem terminalerne i 2018. 

Lufthavnens bygninger og anlæg skal i betydeligt omfang udvides og suppleres, herunder altså med Baggage Factory West, som skal ligge vest for Terminal 2 mellem Lufthavnsboulevarden 6 og 14.

Baggage Factory West opføres med kælder, en ny bagageterminal i stueetagen og 1. sal, samt 2. og 3. sal til kantine og kontorer. Det er en kontrakt, der har en værdi af næsten 290 mio. kroner.

Fasemodel med fokus på tidligt samarbejde
Projektet Baggage Factory West blev udbudt som samarbejdsmodel med to faser, hvor tre teams afgav tilbud efter to dialogmøder med bygherre. Her blev projektet og betingelserne for samarbejdet om projektering og udførelse drøftet, og teamet, bestående af Sweco rådgivende ingeniører, Rubow Arkitekter og MT Højgaard blev valgt til at gå videre med fase et, i et tæt samarbejde med Københavns Lufthavn, hvor parterne i fælleskab har arbejdet videre mod en løsningsmodel og et endeligt tilbud.

Det tilbud er nu realiseret til en endelig aftale mellem MT Højgaard og Københavns Lufthavn.

Arbejdet forventes afsluttet i april 2021.

Fakta: Baggage Factory West

Der skal opføres en bygning til bagagehåndtering på ca. 10.000 kvm. Bygningen skal ligge vest for Terminal 2 mellem Lufthavnsboulevarden 6 og 14 og får navnet Baggage Factory West. 

Bygningen opføres med kælder, som skal indeholde omklædning for medarbejderne samt lagerfaciliteter og en stueetage, som skal være en dobbelthøj etage, der skal huse Baggage Factory West. 2. sal skal indeholde kantine med plads til 360 medarbejdere, køkken og pauserum, og 3. sal skal indeholde en kontoretage med 120 faste arbejdspladser, mødelokaler med tekøkkener, printerrum, toiletter, garderober, depoter, eventuelt reception med videre. 

Der skal desuden skabes en forbindelse mellem Terminal 2 og den nye bagagefabrik i kælderniveau, og den nuværende Bagagefabrik 2 skal ombygges til et centralt screeningsområde for at kunne dække de fremtidige behov for screening i forhold til både EU-lovgivningen og screeningskapacitet.

 

                            

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203