23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Byggeriet skal få fat i de usikre unge

Hver femte unge med en studentereksamen er ikke kommet i gang med en videregående uddannelse godt to år efter, studenterhuen er kommet i hus.

Det er der selvfølgelig flere årsager til. Mange tager et sabbatår, der hurtigt bliver til et mere, fordi man har fået smag for det at tjene sine egne penge, som er væsentlig mere end en SU. Eller også har udlandslængslen taget over, og et liv som studerende i Danmark trækker måske ikke nær så meget .

Men mange unge aner heller ikke, hvad de egentlig vil læse efter gymnasiet. Simpelthen fordi det boglige egentlig ikke er dem. Alene på tømreruddannelsen har 10 pct. af de nystartede en studentereksamen.

For byggeriet er det faktisk kun godt, at flere unge med en studentereksamen vælger branchen. Men det kan også for mange unge være spildt arbejde, at de har brugt tre år på en uddannelse, de egentlig ikke vil bruge.

Sidste uges politiske ungeaftale skal nu tilskynde gymnasierne til at henvise de unge til en erhvervsuddannelse, hvis man allerede i 1.G kan se, at gymnasiet nok ikke er løsningen.

Det skal ske gennem en ny taxameterordning, så økonomien ikke bliver en barriere for god vejledning af gymnasieeleverne.

Bygge- og anlægsbranchen skriger i forvejen efter nye lærlinge, og det er både spild af de unges og erhvervslivets tid, at man ikke får samlet de usikre unge op i tide.

Så et større samarbejde mellem gymnasier og erhvervsskoler på dette område vil kun gavne alle parter.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125