23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aftale skal fjerne barriere for gymnasieelever

Dansk Byggeri er skeptisk over for erhvervsuddannelser på gymnasier

Færre unge efterspørger en læreplads, og det skal en ny politisk aftale om erhvervsuddannelser i tyndt befolkede områder afhjælpe.

Imidlertid er underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri, skeptisk over for det punkt i aftalen, som giver gymnasier og voksenuddannelsescentre mulighed for at oprette grundforløb.

Det ville være bedre, hvis erhvervsskoler opretter satellitafdelinger frem for at lade gymnasier og VUC’er (voksenuddannelsescentre) oprette grundforløb.

- Det er ikke verdens bedste idé, at almene gymnasier skal udbyde erhvervsuddannelser. De bør principielt ligge på erhvervsskoler, som kender uddannelserne, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Hun forventer, at gymnasier og VUC’er opretter grundforløb for merkantile erhvervsuddannelser og ikke for de dyrere, værkstedskrævende tekniske uddannelser.

- Gymnasier får ikke lavet et tømrerværksted, en murerhal eller en struktørhal. Bygge- og anlægsbranchen får en ikke megen glæde af den del af aftalen, siger Louise Pihl.

Belønnes for at give slip
Skepsis vendes til fuld opbakning til et andet element i aftalen, der belønner gymnasier for at henvise elever til erhvervsskoler.

Der oprettes en pulje på 25 mio. kr. til et henvisningstaxameter, så gymnasierne får tilskyndelse til at vejlede unge over i erhvervsuddannelse.

En del gymnasieelever tager allerede en erhvervsuddannelse efter studentereksamen, og gymnasietrætte kunne springe over noget før.

- 10 pct. af de, der begynder på tømreruddannelsen, har en studentereksamen, så det er ikke en ukendt målgruppe for os, og vi vil gerne have flere af dem, siger Louise Pihl.

Der er nemlig mangel på unge. Den seneste statistik for praktik- og læreaftaler i februar viser lavere tilgang af unge til byggeuddannelser.

Det opmuntrende er kvinderne. Trods generel tilbagegang er der flere kvinder i praktik ude i virksomhederne end sidste år. Det er dog små tal.

Unge voksne
- Noget tyder på, at der er færre elever, der kommer og banker på dørene for at få en praktikplads, konstaterer Louise Pihl Hun opfordrer til en mere systematisk indsats over for unge voksne, som i denne sammenhæng er de 19-25-årige, som ikke kommer direkte fra folkeskolen.

Her kunne flere rekrutteres til at starte på en erhvervsuddannelse. I forvejen kommer kun en tredjedel direkte fra folkeskolens afgangsklasser.

Det samlede fald kommer efter et par års stigning, og mængden af elever er mindre. Flere steder i landet kan virksomheder ikke få alle ledige lærepladser besat, påpeger Louise Pihl. En medvirkende årsag er demografien, dvs. mindre ungdomsårgange især i yderområder.

Der noterer Louise Pihl, at gymnasierne rammes hårdere end erhvervsuddannelser af færre unge.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|