23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Udbud koster dansk byggeri milliarder

Det er grundlæggende positivt, at der er brug for udenlandske entreprenører i Danmark.

Udlandets interesse blåstempler forholdene på det danske marked, som har økonomisk vind i sejlene. Og som eksportnation nyder Danmark godt af et indre europæisk marked med fri bevægelighed, der naturligvis går begge veje.

På et "fuldkomment marked" ville de udenlandske entreprenører også bidrage med kærkommen konkurrence i en byggebranche, der er dyr og som har et stort efterslæb, når det gælder produktivitetsforøgelse.

Det sker bare ikke med udbudsformer, som reelt frasorterer 99 procent af alle danske byggevirksomheder på forhånd. Det ser man aktuelt med supersygehusene, der er domineret af italienere.

Det er fristende at fokusere på pris og enkel koordinering, når man som bygherre skal udfærdige et udbud. Og det er selvklart ikke den enkelte bygherres ansvar alene at tilgodese konkurrencesituationen eller de enkelte entreprenørvirksomheder, når opgaver skal udbydes. Men i en tid, hvor ordet fylder meget, er det værd at spørge sig selv, om de nuværende udbudsformer er bæredygtige?

For selv om beskæftigelsen lige nu er så høj, at de udenlandske entreprenører ikke ligefrem stjæler arbejdet fra danske håndværkere, så tager de alligevel erfaringer og kompetencer med sig, når det sidste supersygehus er opført.

Og det er en tabersag både for entreprenører, håndværkere og bygherrer.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094