23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dømt nedriver får ikke sin sag for Højesteret

Procesbevillingsnævnet har afvist dømt nedrivers anmodning om at få en bøde på 100.000 kroner for prisudveksling for Højesteret

Det er blevet til et afslag i Procesbevillingsnævnet til bødedømt nedriver.

Bag om sagen

I september 2018 begyndte den første i rækken af sager om nedbrydningsfimaer og ledende medarbejdere, der står anklaget for at have lånt priser til hinanden. Det skete ved Retten i Holbæk.



Her stod en 76-årig tidligere ejer af et enkeltmands-nedbrydningsfirma tiltalt for prisudveksling med Søndergaard Nedrivning på en underentreprise på et stort renoveringsprojekt på Amager i 2013.



Specialanklager hos SØIK, Robert Hansen, krævede den tiltalte idømt en ubetinget fængselsstraf på ikke under seks måneder, mens forsvarer, Morten Bjerregaard Nielsen, gik efter frifindelse.



Dommen i byretten faldt 19. september uden retsmøde. Her blev den 76-årige idømt en bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af konkurrenceloven.



Både forsvarer og SØIK valgte at anke byrettens afgørelse. SØIK ankede til skærpelse med påstand om fængsel, mens forsvaret ankede bevisbedømmelsen – altså den 76-åriges skyld.



Østre Landsret stadfæstede byrettens dom lige før jul.



Den 76-årige har siden anmodet Procesbevillingsnævnet om mulighed for at få sagen for Højesteret. Procesbevillingsnævnet har nu meddelt afslag på anmodningen.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.204