23948sdkhjf

El giver højere fart og mindre støj

Kørestrømsanlægget mellem Køge Nord og Næstved er klar, og fordelene er mange, oplyser Banedanmark

Elektrificeringen af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved kører på skinner.

I slutningen af marts afsluttede testtoget sine kørsler på strækningen, og alt fungerede, som det skulle, og dermed er anlægget klar til drift.

Næste etape bliver så elektrificeringen af selve Næstved Station, som begynder senere på året.

Fire års arbejde
Arbejdet med at elektrificere den 45 kilometer lange strækning har været i gang siden 2015. Først blev bevoksningen fjernet og banen blev ombygget, så togene kan køre 160 km/t. Samtidig udskiftede vi de gamle broer med nye og højere broer, før selve elektrificeringen begyndte.

I maj 2018 begyndte arbejdet med at rejse kørestrømsmaster, siden blev der trukket køretråd, og i slutningen af marts blev det færdige anlæg testet med kørsel om natten.

- Vi ved godt, at vi periodisk har trukket på tålmodigheden hos både naboerne og passagererne, og det takker vi for. Nu har vi løst en stor del af opgaven, og vi glæder os til at fortsætte på Næstved Station. Når den er elektrificeret, og når det nye signalsystem er installeret, vil vi så kunne høste fordelene i form af kortere rejsetid, siger Klaus Bergman, projektdirektør i Banedanmarks elektrificeringsprogram, i en pressemeddelelse.

Højere hastigheder
Banedanmark er i disse år i gang med at elektrificere en række strækninger på den danske jernbane. Første strækning var mellem Esbjerg og Lunderskov, herefter fulgte Den nye bane København-Ringsted og Køge Nord-Næstved er dermed den tredje.

På Sjælland skal Banedanmark i de kommende år elektrificere strækningen fra Ringsted til Rødby Færge og Nordvestbanen fra Roskilde til Kalundborg

Elektrificeringen af jernbanen skaber på sigt rammerne for en langt mere moderne jernbane med billigere og mere stabil drift samtidig med, at det gavner miljøet.

El-tog giver mulighed for højere tempo og kortere rejsetider, blandt andet fordi el-tog accelererer hurtigere. Togene støjer også mindre end dieseltog, og omkostningerne til drift og vedligehold er lavere.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109