23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeformand: For mange danske byggerier går til udlandet

Der er masser af dygtige danske ingeniører, arkitekter og rådgivere, der kan løfte store byggerier som broer, supersygehuse og metro. Derfor ærgrer det bestyrelsesformand Lars-Christian Brask, at så mange af de allerstørste og vigtige byggerier herhjemme ofte går til udlandet

Når Lars-Christian Brask betragter den danske byggebranche, så er der særligt en ting som ærgrer ham.

- Det er ret udtalt, at store danske byggerier som broer, supersygehuse og metroen bygges af internationale virksomheder. Jeg havde foretrukket, at det havde været flere danske selskaber, der byggede danske hospitaler, siger han og uddyber:

- Når hospitalerne er bygget, så tager italienerne hjem. Men det kan være din bror eller mor, der skal på hospitalet her i Danmark, eller skal over broen. Og det kan godt være at du har en anden interesse og ansvarlighed i forhold til at bygge noget, du selv er en del af.

Bestyrelseskonge
Lars-Christian Brask er finansmand, politiker og så har han de senere år skabt sig en professionel bestyrelseskarriere i byggeriet. Med ikke mindre end fem formandskasketter i sjællandske byggevirksomheder har han gjort sig til, at en af dem flest formandsposter i dansk byggeri.

Han har sat sit præg på branchen som bestyrelsesformand i LH Hockerup, LM Byg, John Jensen, Egon Olsen & Søn samt senest genrejsningen af et af de mest markante byggebrands herhjemme, Pihl & Søn.

Lars-Christian Brask er ikke kun professionelt engageret i den danske byggebranche. Han er også aktiv politiker for partiet Venstre, hvor han er valgt ind i byrådet og viceborgmester i Roskilde. Derudover er han opstillet som kandidat til Folketinget ved det nært forestående valg. Han er liberal og hylder den frie konkurrence.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.075