Efter et lille fald i 2017 er bundlinjen efter skat igen over tre mio. kr. hos Vækst & Miljø A/S med base i Slagelse.
Omsætningen fremgår ikke af 2018-regnskabet, men indehaver Ulrik Dahl oplyser over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at den er landet på knap 60 mio. kr.
- Vi synes, det er et solidt og godt regnskab, siger direktøren.
Omkring 40 pct. af omsætningen kommer fra nyanlægsopgaver, 30 pct. fra grønne vedligeholdelsesopgaver, 20 pct. fra asfaltarbejde og de resterende 10 pct. fra ejendomsservice, fortæller Ulrik Dahl.
Mild vinter påvirker i 2019
Han oplyser samtidig, at forventningen til indeværende regnskabsår er en faldende toplinje, mens bundlinjen ventes at holde niveau. At omsætningen ventes at gå tilbage hænger sammen med den milde vinter.
- Vi har simpelthen manglet sneen, forklarer han og påpeger, at virksomheden er meget vejrafhængig.
- Det er svært at lægge budget, når vi ikke kender vejret, supplerer han og understreger, at Vækst & Miljø A/S ikke arbejder med store vækstplaner.
Virksomheden er i dag over 60 mand, og holder fokus på Sjælland - især Vestsjælland - hvor over halvdelen af omsætningen hentes.
- Vi har slet ingen planer om at udvide geografien. Vi vil hverken til Fyn eller Jylland. Hvis vi har opgaver der, så lejer vi underentreprenører ind. Vi har slet ikke de ambitioner. Vi vil ikke være 200 mand, siger Ulrik Dahl.
Grøn virksomhed vil holde niveau
2018 har sammenlignet med året før budt på en lille fremgang på bundlinjen hos Vækst & Miljø A/S. Forventningen i indeværende regnskabsår er - trods en forventet faldende bundlinje - at fastholde niveauet