Ekspert: Herlev-udfordringer er ud over det sædvanlige

Niveauet af udfordringer på byggeriet af Herlev Hospitals nye akuthus og kvinde/barn-afsnit er ud over det sædvanlige.

Sådan lyder vurderingen fra Christian Thuesen, lektor i projekt- og byggeledelse ved DTU.

- Det virker i min optik som om, at de her udfordringer på Herlev-byggeriet ligger ud over det sædvanlige.

- Der vil altid være et vist niveau af fejl og mangler på så store projekter. Det kan sjældent undgås. Men det virker som om, at der her er noget, der ikke kører som det skal, fortsætter han - ikke mindst med henvisning til chikanerierne håndværkerne imellem, som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har afsløret, byggeriet har været præget af.

Projektet har desuden været ramt af både udførelsesfejl, projektfejl, vandskader, og forsinkelser.

Senest er det med kvartalsrapporten for fjerde kvartal 2018 fremhævet, at anlægsøkonomien er væsentligt presset.

Brug for besparelser
Christian Thuesen påpeger, at kvalitetsfondsprojekterne er stramt styret økonomisk, og at udfordringer fører til, at man må justere og skære i projektet, da der ikke bare kan tilføres flere penge. Og det bliver sværere, jo længere man er i byggeprocessen.

- Når man er så langt, som tilfældet er i Herlev, så kan man ikke bare justere i designet. Så skal man se nærmere på, om man skal udskyde nogle indkøb eller for eksempel genbruge mere udstyr, siger Christian Thuesen og supplerer:

- Grunden til, at det står slemt til med økonomien er måske, at de netop er så langt, som de er i projektet. Det skaber nogle begrænsninger i forhold til, hvad man kan justere på.

I forbindelse med kvartalsrapporten er der netop peget på mulige besparelser i form af eksempelvis større genbrug af inventar og medicoudstyr samt udskydelse af indkøb af MR-scanner.

Proces kunne være bedre
Om hele processen for sygehusbyggerierne, fortæller Christian Thuesen, at han synes, det er "påfaldende", at man har startet alle projekterne som et stort nationalt program med skatteborgernes penge og så har givet ansvaret for gennemførelsen til de enkelte regioner.

- Med det har man gjort, at de selv skal tage ansvar for at designe og bygge deres egne projekter. Man har lagt det ned i en organisation, der historisk ikke har stor erfaring med store byggeprojekter. De har derfor haft brug for at købe rådgivning, og det kan spille ind på, at det har været svært for projekterne at holde økonomien. Og at man efterfølgende har måttet justere en del af projekterne, så diskussionen er opstået, om de her supersygehuse bliver så super, som vi gerne vil have, fortsætter han.

- Noget, jeg synes, man kunne have prioriteret er en stærkere central koordinering, end det har været tilfældet, siger Christian Thuesen og supplerer:

- Man kunne have genbrugt løsninger mere på tværs - både byggeteknisk, procesmæssigt og organisatorisk. I princippet har man igangsat 16 parallelle projekter. Ingen har haft ambitioner om dårlige projekter, men man har glippet muligheden for at løse tingene mere på tværs, siger han og peger i retning af partnerskaber som set i Københavns Kommune samt for KAB og fsb.

Efterlyser mere ledelse
Lektoren fremhæver desuden, at man kunne have overvejet at lave tværgående pilotprojekter, så man har kunnet tage ved lære af erfaringer i de efterfølgende projekter.

Fra formanden for den politiske følgegruppe på Nyt Hospital Herlev, Randi Mondorf (V), er det fremhævet, at der er behov for, at byggebranchen "hanker op i sig selv".

Christian Thuesen mener, at det er "lidt for let bare at give de andre skylden". Han peger i stedet umiddelbart på behov for mere ledelse.

- Det er jo i høj grad ledelsen der sætter rammerne for hvad der i sidste ende foregår på byggepladsen, siger han.