Verdensmålene er en løftestang til at stille ambitiøse krav i byggeriet
Mine kolleger og jeg har i længere tid arbejdet på at finde ud af, hvad vi skal gøre internt som eksternt i forhold til at hjælpe vores byggeri-kunder med at gøre FN’s verdensmål konkrete i deres projekter.
Vi tog fat med hvorfor?
På den store klinge fordi kloden er overbelastet, og vi er nødt til at gøre noget. Vi kan vælge at se det som en krise eller en mulighed. Og der er vi heldigvis optimister, fordi vi som ingeniørrådgivere allerede har fokus på at forbedre vores ydelser, så de bliver mindre miljøbelastende.
Vi skal dog ikke hvile på laurbærrene, men i stedet skal de 17 verdensmål ses som en løftestang til, at vi kan stille mere ambitiøse krav, og dermed drive en bæredygtig udvikling.
Ikke satse for bredt
En af vores kunder (en dansk industrigigant) var med på at agere prøveklud i arbejdet med at udvikle en proces for, hvordan vi kunne tale med vores kunder. Vi var åbne og begyndte med at se på potentialer for alle 17 mål. Det førte os til emner, som var relevante i et byggeprojekt, men også til andre som hørte til andre steder i kundens organisation.
I bagklogskabens klare lys var vi ikke skarpe nok til at udvælge vores fokusområder. Vi satsede for bredt, og selvom kunden i byggeprojektlaget i organisationen var meget interesserede, valgte man højere oppe i deres organisation ikke at gå videre med at opstille konkrete mål og handlinger til at afrapportere i forhold til FNs verdensmål.
Men hvem ved, hvordan det ser ud på næste projekt? Det første frø er plantet, så nu håber vi, at det spirer.
Se på hele byggeriets livscyklus
Processen med kunden pegede på, at det er nødvendigt at prioritere indsatsen. Vi prøvede nu at stille skarpt på andre af vores kunder.
Var de allerede i gang med at se på de 17 mål? Og hvad og hvordan gjorde de?
Heldigvis havde mange kunder en holdning. Nogle havde endda opstillet mål og var begyndt at rapportere på, hvor de opfyldte dem. Meget var allerede sat i søen. Vi manglede bare lige den røde tråd for, hvordan man kunne gøre det konkret i forhold til byggeprojekter.
Derfor måtte vi en tur tilbage igen for at se på, hvad der ligger bag bæredygtig udvikling i byggeri. Der skal være en ligelig balance mellem miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighedsaspekter.
Der skal tænkes langsigtet og i et livscyklusperspektiv, og dybere i forhold til lokal, regional og global påvirkning, og det skal være dokumenterbart.
Tilbage til basis fokuserer vi nu på hele livscyklussen for byggeriet, når vi skal arbejde med FN’s 17 verdensmål.
Det har vi rullet ud over vores Niras-proces for byggeprojekter. Først prioriterer vi, hvilke af de 17 verdensmål kunden kan opnå størst effekt med i et givent projekt i forhold til livscyklusfasen for byggeprojektet.
Herefter stiller vi ambitiøse mål og er bevidste om, hvilke dele vi sorterer fra. Hvor stiller vi ikke mål, og kan det have en negativ påvirkning?
Værktøj til konkrete mål
I forhold til livscyklussen skal man holde øje med hvilke mål, man kan arbejde med i den givne fase og samtidigt se på, hvor og hvordan man kan måle effekten. Til denne del af processen er vi i Niras i fuld gang med at udvikle et værktøj, som hjælper med at gøre arbejdet med verdensmålene konkrete for byggeprojekter.
Vi har arbejdet med en ekstern fokusgruppe og afprøvet vores ideer. Det gav pote, for vi har allerede fået interesserede tilbagemeldinger fra gruppen om, at de ønsker at stille en case til rådighed for at afprøve metoden på konkrete byggeprojekter.
Det er fedt at gå på arbejde, når man kan være med til at trække verden i en mere bæredygtig retning. Mit grønne håb er, at vi alle er indstillet på at bidrage. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi gør det sammen.
Artiklen er en del af temaet Debat.
